Louisiana – Farvet af blod af Léa Chrétien og Gontran Toussaint.

Reklame. Modtaget som anmeldereksemplar.

Titel: Louisiana – Farvet af blod
Skrevet og farvelagt af: Léa Chrétien
Tegnet af: Gontran Toussaint
Antal sider: 170
Udgivelsesår: 2023
Forlag: Forlaget Umpff

Gribende og barskere end forventet.

Fra bagsiden: “Tilsammen et vidnesbyrd inspireret af virkelige hændelser, det er svært at leve med, men vigtigt ikke at glemme.” 

Jeg har altid haft interesse for den amerikanske borgerkrig og uenighederne mellem Nord- og Sydstaterne i USA. Som helt ung var jeg meget fascineret af John Jakes bogserie om Norden og Syden, der også blev filmatiseret. Ligesom jeg var grebet af Harriet Beecher Stowes “Onkel Toms hytte”. “Louisiana – Farvet af blod” er gjort af samme stof. Det er ikke rar læsning, men forhåbentlig bliver vi mindet om, hvordan verden aldrig må blive igen.

I “Louisiana – Farvet af blod” følger vi flere generationer af plantageejere og deres liv. Jeg blev ramt af den barske fortælling og de forfærdelige overgreb, afroamerikanerne blev udsat for. Bogen viser også bagsiden af medaljen for plantageejerne, som generation efter generation skal leve op til fortiden. Det er faktisk fra deres synspunkt historien fortælles.

Omdrejningspunktet i bogen er en ældre kvinde (efterkommer af plantagejere), der fortæller om fortiden til en ældre ansat. Livet lakker mod enden, og hun har brug for at bekende fortidens synder.

Vi bliver vidner til druk, vold, slaveri, kvindeundertrykkelse, racisme og sågar voodoo, især kvinderne står stærkt i historien, fordi de forsøger at bekæmpe deres mænd og beskytte slaverne.

“Louisiana – Farvet af blod” samler 3 albums i én udgivelse, så der er tale om en lang og flot fortælling. Illustrationerne hensætter dig til sydstaterne og viser de barske realiteter på en utrolig livagtig vis. 

Jeg vil anbefale bogen til voksne, der elsker tegneserier og graphic novels. Jeg er dog nødt til at understrege, at jeg finder den barsk og ubehagelig, så den er ikke for alle, men ikke desto mindre er det en storladen fortælling, som man ikke slipper lige med det samme.

Skriv en kommentar