Reklame. Modtaget som anmeldereksemplar.
Titel: Duften af liljer
Forfatter: Erna Ahmetspahic Juhl
Antal sider: 84
Udgivelsesår: 2023
Forlag: Copenhagen Storytellers
Smerte… Stilhed… Eftertanke…
Jeg er normalt rigtigt dårlig til at læse lyrik og digte, men jeg takkede alligevel ja til digtsamlingen “Duften af liljer”, fordi den giver en stemme til flygtninge- og indvandrerdebatten. Og hvilken en stemme!
Jeg blev både rørt, skræmt, vred og klogere.
Juhl er lykkes med at lave en digtsamling, som jeg kan forstå og relatere til. Sproget er smukt og lyrisk, og som læser blev jeg nogle gange nødt til at stoppe, tænke og føle.
Digtene fortælles af “skeletbarnet”. Hun flygter fra Balkankrigen med sin familie. Hun beskriver krigen og uhyrlighederne. Hun beskriver sit nye (hjem)land og det efterfølgende liv med tung bagage. Hun gør det råt for usødet.
Citat:
“Vejen til tryghed er brolagt
med mere lidelse end du aner
med flere byrder
end et menneske kan bære
for slet ikke at tale
om et skeletbarns skuldre
Det er kun i eventyrene
at historien ender
med
De levede lykkeligt til deres dages ende.”
Citatet er stærkt og det er kendetegnende for Juhls værk. Det er stærkt, og det kommer ind under huden.
Bogen indledes af et interessant forord, som bl.a. lyder: “ Hvis vi tør det [sanse krigen], hvis vi tør lægge vores krop til, vil vi lette barnets smerte, og barnet vil ikke længere være alene om det.”
Af den grund vil jeg anbefale “Duften af liljer” til alle.
Vi, der lever i, hvad der må siges at være tryghed, skylder vores medmennesker at lytte til deres smerte, og hvis vi dermed kan fjerne bare lidt af deres smerte, så bliver verden forhåbentlig et bedre sted at være.
HyggeGeek 