Caféen ved verdens ende af John Strelecky

Reklame. Modtaget som anmeldereksemplar.

Titel: Caféen ved verdens ende
Forfatter: John Strelecky
Antal sider: 111
Udgivelsesår: 2020 (Oprindeligt 2003)
Forlag: Forlaget Bilgrav

Kender du det, når en bog gør dig lidt sur, fordi den er bedrevidende og træls?

…Og det bestemt ikke er, fordi den rammer nogle ømme punkter i dig selv!

For mig er “Caféen ved verdens ende” nok lidt en kombination. 

Bogen er udgivet for nogle år siden, men den har en slags eviggyldig berettigelse som f.eks. Paulo Coelhos “Alkymisten” også har. Jeg spottede den på hylden hos boghandlere i Tyskland i min sommerferie, så den er stadig aktuel.

Den handler om John, der efter en travl dag ender på en mystisk café, hvor personalet stiller ham en masse spørgsmål, der får ham til at reflektere over hans liv.

Spørgsmålene lyder bl.a.:

Hvorfor er du her?

Frygter du døden?

Er du tilfreds?

Jeg kæmpede med, at jeg synes, at nogle af kapitlerne blev lidt for belærende, hvilket faktisk irriterede mig lidt, men bogen er også fuld af gode pointer. 

Jeg blev især optaget af nogle afsnit, der beskriver, hvordan forstyrrende elementer som som mails og nyhedsfeeds med mere, kan holde dig fra at forfølge dit egentlige formål; det der giver dit liv reel værdi:

Citat:

“Jo mere tid og energi, jeg spilder på bølgerne, jeg får i ansigtet, jo mindre tid og energi har jeg derfor til dem, der løber udad og skubber mig i ryggen.”

Alt efter, hvor man er i livet og hvor modtagelig man er for forandring, vil alle kunne få et eller andet ud af Streleckys fortælling. Den er kort og letlæselig, så de fleste kan være med.

Jeg vil anbefale den til dig, der elsker tankevækkende og inspirerede litteratur, og til dig der måske har mod på forandring i dit liv.

Skriv en kommentar