
Reklame. Modtaget som anmeldereksemplar.
Titel: Vinterbaderen
Forfatter: Emilia Hansen
Antal sider: 265
Udgivelsesår: 2024
Forlag: Lindbak + Lindbak
Smertefuld, sød og fængslende roman.
I “Vinterbaderen” møder vi Helene. Helenes datter er forsvundet, og man formoder, at hun er død.
Helenes tilværelse er gået i stykker, og hun har brug for at starte på en frisk og få stykket hele puslespillet om datterens forsvinden sammen.
Hun begynder at vinterbade. Her møder hun 3 kvinder, som hun får et varmt venskab med, og Helene møder den ene kvindes søn, Thomas, som hun på trods af lidt misforståelser får et varmt forhold til. Helene har dog en skjult agenda, som kan få betydning for både venskaberne med vinterbaderne og forholdet til Thomas.
“Vinterbaderen” er en skøn og letlæst historie om sorg og om at finde tilbage til livet. Om at finde kærligheden og livsmodet igen.
Jeg var godt underholdt, men jeg er også nødt til at indrømme, at jeg måske føler, at romanen tager lidt let på alvorlige emner. Omvendt er det befriende at læse en roman med en håbefuld stemning og en kvindes vej tilbage til livet.
Jeg vil anbefale “Vinterbaderen” til dig, der godt kan lide lidt af det hele. Her får du skurke og helte. Du får sorg og glæde, og du får en sød omend også en smertefuld historie om familie, venskab og kærlighed.