Reklame. Modtaget som anmeldereksemplar.
Titel: Vi var så blidt i verden
Forfatter: Louise Trankjær
Antal sider: 308
Udgivelsesår: 2024
Forlag: Superlux
Mørk og lidt angstprovokerende.
I “Vi var så blidt i verden” følger vi Amanda, som er fanget i et Danmark, hvor der er udbrudt en epidemi, der får corona til at ligne en snue.
Epidemien har slået størstedelen af danskerne ihjel, og alle overlevende i Danmark er samlet i lejre fordelt i hele landet. Lejrene styres af myndighederne, som måske ikke har rent mel i posen.
Vi følger Amanda, hendes “flok” og deres kamp for overlevelse i et tomt Danmark på flugt fra sygdommen og myndighederne.
I min optik var bogens midterste del helt klart den stærkeste. Imens bogens første del på en måde var lidt overforklarende, blev jeg i bogens midterste del fanget og opslugt af plottet, fordi historien begyndte at flyde lettere, og fortællingen tog interessante drejninger.
Som læser mærker jeg, at Trankjær er stor Astrid Lindgren fan. Historien indeholder mange referencer til Lindgrens univers. Jeg elsker også mange af Lindgrens fortællinger, så det kunne jeg godt lide, selvom jeg måske synes, at Trankjærs univers er for mørkt til Lindgren referencer.
Jeg læser normalt ikke mørke romaner og slet ikke dystopier, og romanen er nok for dyster til mig, for den gjorde mig ofte utilpas.
“Vi var så blidt i verden” vil jeg anbefale til læsere, der er glad for bøger med et mørkt plot, og måske til en yngre generation end mig selv.
HyggeGeek 