Reklame. Modtaget som anmeldereksemplar.
Titel: Straf
Forfatter: Ann-Helén Laestadius
Antal sider: 461
Udgivelsesår: 2024
Forlag: Alpha
Laestadius’ stemme sniger sig langt ind under huden på læseren.
“Straf” er Laestadius andet værk om samerne og deres skæbne.
Imens forgængeren “Bytte” nærmest var en krimiagtig roman om samernes svære levevilkår og andre fordomme imod dem, så betragter jeg “Straf” som en række af skæbnefortællinger bygget på virkelige begivenheder i 1950’ernes Nordsverige.
Her blev de samiske børn tvunget væk fra deres familier og sat i nomadeskole, hvor de blev tvunget til at glemme deres sprog og deres ophav. Straffen for at tale samisk var hård og nådesløs, og livet på skolen var generelt præget af angst og sorg.
I bogens univers blev skolen ledet af en kvinde kaldet husmor. Hun var en forfærdeligt skræmmende person, der nærmest havde sadistiske tendenser.
Ingen opdagede overgrebene, og hvis nogen endelig gjorde, blev indberetningerne manet til jorden, fordi børnenes forældre var autoritetstro og bange.
I bogen følger vi 5 af skolens elever både i 50’erne som børn og i 80’erne som voksne, hvor de hver især kæmper med oplevelserne fra skolen. Begge tidsspor er interessante og rørende på hver deres måde.
Ligesom i “Bytte” fortæller Laestadius indigneret og insisterende om de forfærdelige forhold, som overgik det samiske folk. “Straf” er ikke en page-turner på samme måde som “Bytte”, men Laestadius stemme kommer helt ind under huden på mig, og jeg føler med hvert eneste barn og efterfølgende voksne menneske, der kom ud af de gruopvækkende oplevelser på nomadeskolen.
“Straf” stiller ligesom “Bytte” læseren i et dilemma, når bogen udforsker selvtægt. De etiske dilemmaer, som Laestadius præsenterer læseren for rusker virkelig op ens etik og moral på en lidt uhyggelig måde.
Jeg vil anbefale bogen til dig, der godt kan lide at læse om andre folkefærd, og som er interesseret i samere og deres skæbne og til dig, der godt kan lide barske historier baseret på virkelige hændelser.
HyggeGeek 