Reklame – modtaget som anmeldereksemplar
Titel: Spædgry
Forfatter: Jonas Reppel
Antal sider: 164
Udgivelsesår: 2025
Forlag: Antipyrine
Spædgry kommer helt ind under huden…
Den omhandler dét at blive far, og digteren skriver til sin datter. Han er tynget af sin opvækst, af samfundets manglende handling og af, om han kan give datteren et godt liv.
Med linjer som …
“Jeg siger undskyld
for sårsprækkerne
du opgror i”
“jeg bliver hjerteskadet”
“hvordan kan jeg ikke
være hadefuld
på vrangsiden
når du gror
det første
grin i søvne
mens jeg er på arbejde”
… fornemmer man digterens indre kamp, og at tilværelsen er fuld af svære og smertefulde elementer og af vrede og afmagt over den sociale arv.
Det er smukt at læse, at datteren giver digteren en tro på noget bedre, på noget lyst, som dog igen er blandet med en stærk frygt for, at datteren skal se digterens smerte.
Han er vokset op uden omsorg, og han har udviklet et stærkt had til staten – til dem, der bestemmer, hvilket kommer stærkt til udtryk i Spædgry.
I bogen veksler digteren mellem at fortælle om sin opvækst og den nye og sårbare tid med sin lille pige.
Det er stærkt og kontrastfyldt skrevet!
Jeg har det normalt svært med digte, derfor bedømmer jeg udelukkende digte ud fra følelser. Rører de noget i mig? Det gør Spædgry virkelig. Det tror jeg, den gør, fordi jeg både kan mærke digterens hårde indignation over samfundet og den store overvældende og bløde kærlighed til datteren.
Jeg vil anbefale alle at læse Spædgry. Den føles universelt vedkommende og rørende.
HyggeGeek 