
Reklame. Modtaget som anmeldereksemplar.
Titel: Kærlighedsbroens hemmelighed
Forfattere: Phaedra Patrick
Antal sider: 352
Udgivelsesår: 2022
Forlag: Forlaget Zara
Vurdering: 2,5/5 stjerner
Sød roman med masser af feel-good.
I “Kærlighedsbroens hemmelighed” følger vi Mitchell og hans datter Poppy. De har for nylig mistet Poppys mor, som var Mitchells store kærlighed.
Mitchell vigtigste opgave er at skabe en god tilværelse for Poppy og passe sit arbejde, som består i at klippe hængelåse af byens broer. Hængelåse, der er hængt op af elskende par.
En dag under arbejdet ser Michell en ung kvinde falde i floden, og han satser i eget liv for at redde hende. Efter redningsaktionen forsvinder kvinden, og Mitchell længes efter at finde hende.
Tilfældighederne vil, at Mitchell kommer til at møde kvindens søster Liza, og sammen trevler de kvindens forsvinden og baggrunden for den op.
Jeg vil så gerne kunne lide denne bog. Den har en fantastisk stemningsfuldt cover og præmissen for historien lyder rigtigt sød, men den kommer aldrig helt ind under huden på mig, og jeg tager mig selv i at tænke, at historien virker for “opfundet” og lidt unaturlig.
Jeg vil anbefale bogen til dig, der elsker feel-good, der godt må være lidt til den søde og fantasifulde side.