Reklame – modtaget som anmeldereksemplar
Titel: Over bjergene, hvor livet begynder
Forfatter: Marie Pavlenko
Oversætter: Agnete Dorph Stjernfelt
Antal sider: 376
Udgivelsesår: 2026
Forlag: Politikens Forlag
Om helende venskab, uendelig smerte og stærk medmenneskelighed
Over bjergene, hvor livet begynder af Marie Pavlenko handler om Astrid på 40, der har mistet alt og forlader Paris til fordel for en afsondret by i bjergene, hvor hun vil forsøge at hele.
Unge Soraya er på flugt fra Syrien. Hun har også mistet alt og har brug for et trygt sted at lande.
De 2 kvinder mødes i en snestorm, og det møde bliver livsændrende for dem begge.
Bogens perspektiv skifter mellem Astrid og Soraya, så vi får indsigt i begge karakterers personlige vinkel på historien, hvilket fungerer rigtigt godt.
Flere steder er sproget vidunderligt og virkelig stærkt. Det tvinger læseren til at reflektere, som når sorg og tab beskrives som nedenfor.
Citat:
“De skulle have været på vildmarkstur i bjergene for første gang denne sommer. Tom og Jibril skulle også have set murmeldyr. Forsvind konditionalis, find nogle andre at plage nogle, der grubler og ingenting, hun skulle have drejet til højre, så ville hun have sparet fem minutter, han skulle have taget de grønne bønner, man bliver tyk af fritter. For Astrid, hun skulle have set sine børn vokse op, og dét, konditionalis, hvordan i alverden kan du tillade dig det?”
Bogen minder mig lidt om Astrid og Veronika af Linda Olsson, der også handler om venskab opstået i smerte. Den bor hos mig endnu, og det kommer Over bjergene, hvor livet begynder også til at gøre.
Spændende, rørende, grum og smuk fortælling, som jeg vil anbefale alle, der kan lide historier om menneskeskæbner.
HyggeGeek 