
De sidste par uger har jeg brugt på at læse ”Kirke” af Madeline Miller. Det er en fantastisk bog med et sprog så rigt, at det er en fornøjelse.
Det er tale om en medrivende fortælling om den mytologiske skikkelse Kirke. Hun er datter af Solguden Helios, men hun bliver aldrig accepteret eller elsket af familien. Ensom og udstødt udvikler hun heksekunster eller ”farmaka”, som ikke er acceptabelt i gudeverdenen. Kirke forvises af Helios til eksil alene på den øde ø Aiaia.
På øen udvikler Kirke sine heksekunster og bliver en stærk kvinde, som kan klare både uhyrer og fordrukne sømænd. Hun møder først for alvor sårbarhed, da hun får en søn.
Kirke lever i mange århundreder på Aiaia og forlader kun øen få gange på farefyldte og skrækindjagende rejser.
Historien er fyldt med græske mytologiske skikkelser og myter, som jeg synes binder handlingen godt sammen. De er tillige gode historier med intriger, kampe, kærlighed og gys, der på en måde er tidløse ligesom eventyr.
Historien om Kirke er interessant, fordi hun både er god og ond, men som læser mister man aldrig sympati for hende. Tværtimod er man smerteligt bevidst om hendes sorg, hendes smerte og hendes længsel efter kærlighed og noget, der forbliver hendes og ikke forlader hende.
Jeg er fan af ”Kirke”! Har I læst Millers ”Achilleus’ Sang”? Hvordan er den?