
“Hun drev længere og længere op mod overfladen dag for dag, og lyset tog til”.
Reklame
Mange tak for anmeldereksemplaret @forlaget_aronsen_dk ❤️
Astrid & Veronika handler om venskab på tværs af alder, om døden, om sorg og ikke mindst om at vende tilbage til livet. En af de smukkeste og mest rørende bøger om venskab og sorg jeg har læst.
Veronika er en ung kvinde, der arbejder på sin anden roman. Efter en stor sorg drager hun til en afsides liggende egn i Sverige. Her bliver hun nabo til den ældre kvinde Astrid, som har levet det meste af sit liv i ensomhed og sorg.
På trods af alder opstår der et varmt, rørende og helt fantastisk venskab mellem de to kvinder. På en måde ender de med at hele hinandens sjæle.
Historien er så følsomt og smukt beskrevet og sammen med beskrivelser af den nordiske natur og mad går det hele op i en højere enhed.
Denne bog er en “keeper”, som kommer på hylden, og når jeg ser den mindes jeg musik, skovjordbær, pandekager og gravad laks. Jeg mindes også, at sorg og ensomhed kan overvindes, især hvis du kan finde omsorg for andre mennesker.
“Da døren blev åbnet, og hun stod ansigt til ansigt med den unge kvinde, gik det op for hende, at livet uigenkaldeligt var vendt tilbage. Hun bekymrede sig for nogen.”
Min bedste anbefaling.