“Hvis vi bare havde verdener og tid nok.”
I “Den lille café ved den endeløse stand” er vi tilbage på den afsidesliggende skotske ø Mure sammen med Flora, Lorna og alle de andre beboere.
Vi følger livets op og nedture for de velkendte personer fra “Velkommen til Floras sommerkøkken” og “En meget fjern kyst”.
Fortællingerne om Mure er mine favoritter i Colgans forfatterskab. Som altid er der plads til både glæde og sorg. Vi hører om både sygdom, psykisk sygdom, børn, der vokser op uden for hjemmet og flygtninge. Alligevel er der masser af kærlighed, fællesskab, glæde og livsvilje på Mure.
Som læser fanges jeg også af de eventyrlige beskrivelser af havet, stranden og narhvalerne.
Det indledende citat siger meget om bogen, som stemningsmæssigt er lidt tungere end andre af Colgans bøger.
Jeg kan næsten ikke vente med at få fingre i juleromanen. Det er ikke så ringe, at den og julen venter lige rundt om hjørnet.
HyggeGeek 