Tatovøren fra Auschwitz

Tak til @forlaget_aronsen_dk for anmeldereksemplaret❤️

”At vælge at leve er en modstandshandling, en slags heltemod.”

”Tatovøren fra Auschwitz” af Heather Morris er en stærk fortælling om at overleve en af historiens værste forbrydelser mod menneskeheden.

Historien er baseret på interviews med den slovakiske jøde Lale, og bogen er en krydsning mellem en biografi, en dokumentar og en skønlitterær roman.

Den handler om Lale, hans store kærlighed Gita og deres overlevelse i koncentrationslejrene Birkenau og Auschwitz under 2. verdenskrig.

Lale bliver udvalgt til at tatovere de nyankomne jøder, hvilket placerer ham i et grænseland mellem nazisterne og jøderne. Stillingen som tatovør giver Lale mulighed for få mere frihed i lejren, og den bruger han på at skaffe værdier, han kan omveksle til mad og chokolade, der kan deles med de trængende medfanger. Operationer, der er til stor fare for ham selv, men som også retter op på hans ry som kollaboratør.

I lejren møder Lale den unge jødiske kvinde Gita, og kærligheden til hende giver ham en kæmpe drivkraft til at overleve koncentrationslejren og de uhyrligheder, der finder sted, så de kan komme ud, blive gift og være sammen altid.

“Tatovøren fra Auschwitz” er et rørende, stærkt og personligt eftermæle til Holocaust.

Uden tvivl en must-read.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s