Bare lidt til af Simona Ahrnstedt

”Bare lidt til” af Simona Ahrnstedt er en romance om at følge sine drømme og finde hjem.

Stella er en stærk og selvstændig kvinde. Hun har på samme tid mistet sit job, sin kæreste og sit hjem. Hun tager derfor til den lille idylliske provinsby Laholm, hvor hendes mor kommer fra. Her har Stella arvet sine bedsteforældres hus, en gammel og faldefærdig rønne, som ligger i nærheden af en større gård. Ankommet til Laholm møder Stella den tiltrækkende nabo Thor og sød (hed!) musik opstår. Hurtigt bliver Stella en del af Laholm og skaber sig en ny karriere i byen. Stella har dog en drøm. Hun vil være modedesigner, og da hun bliver optaget på en fin skole i New York, skal hun beslutte sig for, om hun skal følge sine drømme eller blive hos Thor og hans børn.

Jeg kan godt lide ”Bare lidt til”. Jeg elsker beskrivelserne af det provinsielle Sverige og det lille samfund, Stella bliver en del af. Historiens bipersoner er med til at skabe en del drama, hvilket giver et ekstra aspekt til historien. Den smukke om end meget erotiske kærlighedshistorie er virkelig rørende, især henimod slutningen. Elsker at Ahrnstedt skriver så altfavnende og fordomsfrit.

Coveret er et hit hos mig! Jeg synes, det emmer af sommer, varme, frihed og lykke.

Er du til nutidige kærlighedsromaner kan denne klart anbefales, er du mere til historiske kærlighedsromaner, skal du kigge på Ahrnstedts historiske romance ”Ægtepagten”. Den er virkelig også skøn.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s