Min bedste fjende af Sally Thorne

Titel: Min bedste fjende
Forfatter: Sally Thorne
Antal sider: 394
Udgivelsesår: 2020
Forlag: People’s
Vurdering: 3/5 stjerner

Masser af gnist og humor!

“Min bedste fjende” er en både sød og hed romantisk fortælling om Lucy og Joshua, der er kolleger og rivaler hos Forlaget Bexley & Garmin. Umiddelbart hader de hinanden som pesten, men som vi alle ved, er der ikke langt fra had til kærlighed.

Lucy og Joshua er blevet kolleger efter en fusion mellem de 2 forlag, de hver især arbejdede for. Organisationsændringer gør, at de begge skal kæmpe om samme stilling. En stilling, der principielt ville gøre den ene til chef over den anden. 

Det får (u)venskabet og mistilliden til at bryde ud i lys lue. Under den hårde facade, som de begge sætter op, har de dog et svagt punkt for hinanden, og i det skjulte passer de på hinanden, og de udvikler varme følelser for hinanden. 

Læseren følger historien set fra Lucys synsvinkel, mens vi lærer om Joshuas følelser samtidig med Lucy selv, og vi ved ikke mere om Joshua end Lucy, så Joshua er den ubekendte faktor.

På mange måder er jeg vild med “Min bedste fjende”. Den er både rigtig sød og rigtigt sjov. Den har virkelig meget humor og mange latterfremkaldende dialoger. Jeg synes måske bare, at det bliver trukket lidt meget ud og der bliver danset rigtigt meget om den varme grød, før vi kommer ind til kernen og sårbarheden hos karaktererne. 

Da jeg var i 20’erne, ville jeg i den grad have elsket den her roman.  Nu synes jeg, det kunne have været interessant at lade personernes karakterer fylde mere, men det er stadig en sød, sjov og underholdende fortælling.

Jeg kan se, at der ved at blive lavet en film baseret på bogen. Der skulle være tale om en romantisk komedie, og det kunne jeg faktisk godt forestille mig ville fungere rigtigt godt, så den ser jeg frem til.

Hvilken er jeres yndlings romantiske roman?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s