Stormen på katedralen af Cecilie Husted

Reklame. Modtaget som anmeldereksemplar.

Titel: Stormen på katedralen
Forfatter: Cecilie Husted
Antal sider: 328
Udgivelsesår: 2022
Forlag: Byens Forlag
Vurdering: 3/5 stjerner

Time for time. Minut for minut kommer vi tættere sandheden i Cecilie Husteds nye roman “Stormen på katedralen”.

Vi er til reunion fest på Århus Katedralskole, hvor grænsen mellem venner og fjender er hårfin. Flere mister livet den aften og hemmeligheder, der aldrig skulle have set dagens lys afsløres. Intet er det samme, når aftenen er ovre.

Cecilie er bogens hovedperson, og vi følger hende på vej til festen, hvor hun er lidt nervøs for at møde både venner og fjender. Romanen veksler mellem kapitler, der beskriver aftenen kronologisk og mystiske breve. Det fører læseren til kulminationen og til forståelsen af mysteriet, og de gamle elevers indbyrdes forhold.

Jeg har aldrig læst en Agatha Christie roman, men jeg forestiller mig, at den ligner lidt Husteds roman i opbygningen og handling. Vi har en hovedperson Cecilie, der med kløgt og snilde skal afsløre mystiske mord. Det gør hun med udgangspunkt i gåder og litterære referencer.

For en stund var jeg tilbage på mit gamle gymnasium, Katedralen, der er helt perfekt til et mordmysterie. Katedralen er nemlig fuld af gamle og historiske bygninger fra forskellige tidsperioder. Efter endt læsning kan jeg konstatere, at jeg er ret glad for, at jeg aldrig skal have historie i Gul-bygning igen 😱

“Stormen på katedralen” byder på både uhygge og overraskelser, og jeg ret vild med den måde Husted trækker på sin store litterære viden. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke var så vild med bogens karakterer, som ofte virker meget overfladiske og fulde af høje tanker om sig selv. 

Jeg var ikke lige så fanget af “Stormen på katedralen” som Husteds første roman “Mord i Valby”, men jeg er stadig spændt på at se, hvad hun finder på næste gang.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s