Det hollandske hus af Ann Patchett

Reklame. Modtaget som anmeldereksemplar.

Titel: Det hollandske hus
Forfatter: Ann Patchett
Antal sider: 356
Udgivelsesår: 2022
Forlag: Svane & Bilgrav
Vurdering: 5/5 stjerner

Utroligt medrivende og velskrevet roman.

“Det hollandske hus” handler om familie og de bånd, der binder en.

Bogen kredser primært om det tætknyttede søskendepar Maeve og Danny og er i høj grad en historie om Maeve set fra Dannys perspektiv. Søskendeparret bor i det kæmpestore hollandske hus, som faren har købt til deres mor. Hun blev dog aldrig tilpas ii det store hus og forlader hjemmet. Børnene ved i lang tid ikke, om hun er levende eller død. 

Faren møder på et tidspunkt en ny kvinde. Kvinden Andrea er meget yngre end faren, men flytter ind i huset med hendes 2 døtre, hvilket for altid ødelægger Maeve og Dannys forhold til huset og faren, og efter nogle år forviser Andrea Danny og Maeve fra det hollandske hus.

Søskendeparret kommer sig aldrig over tabet af moren, faren og huset, og langt op i voksenalderen er de besatte af fortiden, og de sidder ofte i deres bil ude foran huset for at observere det:

“…men der endte vi alligevel: som svaler, som laks, vi var hjælpeløse fanger af vores nomadiske mønstre. Vi foregav, at det var huset, vi havde mistet, ikke vores mor, ikke vores far. Vi foregav, at det, vi havde mistet, var blevet taget fra os af den person, som stadig boede der.” (Citat)

Især Maeve kan ikke slippe fortiden. Hun savner sin mor og ser Andrea som den onde stedmoder,  hvilket betyder, at Danny igennem en uønsket uddannelse for at stilne Maeves hævntørst. Dannys valg i livet afhænger generelt meget af Maeve, og hun er nærmest Dannys største kærlighed.

Jeg var helt opslugt af “Det hollandske hus”. Den har virkelig mange lag og tematikker, som lige så stille udfolder sig under læsningen, og man får så ondt af de to søskende, som aldrig får et rigtigt liv, fordi de er fanget af fortidens hændelser. 

“Det hollandske hus” handler om familiebånd på godt og ondt, den handler om “svigt” fra forældre, den handler om rigdom kontra. fattigdom, den handler om savn efter noget udefinerbart, den handler om nostalgi og om ikke at kunne give slip på fortiden.

Selve den fysiske bog er virkelig kræs for bogelskere. Den er smukt udformet med et maleri af Maeve på omslaget. Maleriet spiller en central rolle i bogen. Bogens bagside og forsnit er udsmykket med Delft-kakler, som i det hollandske hus, men oversnittet er mørkeblåt. Det er sjældent, bøger er så fine!

Jeg er helt solgt til den sindssygt smukke bog med det rørende og tankevækkende indhold. Jeg kan ikke helt sammenligne den med noget andet, men blot give den min bedste anbefaling, hvis du vil læse en bog med et følelsesmæssigt dybt indhold.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s