Onkel Erling og Georg og det virkelig ikke ret romantiske måneeventyr af A. L. Kennedy

Reklame. Modtaget som anmeldereksemplar.

Titel: Onkel Erling og Geo og det virkelig ikke ret romantiske måneeventyr
Forfatter: A. L. Kennedy
Illustrator: Gemma Correll
Antal sider: 272
Udgivelsesår: 2022
Forlag: Forlaget Sort Kat
Vurdering:3/5 stjerner

Totalt skør og sjov fortælling.

Jeg måtte tage mig selv i at grine flere gange, og familien blev tvangsindlagt til at lytte til udvalgte passager, da sproget bare er rigtigt sjovt konstrueret. Cadeau til Stine Spedsbjerg, som har oversat.

Denne bog er 3. bog i serien om Onkel Erling og Geo, og jeg har ikke læst de foregående, men jeg følte ikke, det var et problem.

Ole Erling (en “rigtig” mand) og Geo (en grævling) samt deres venner lamaerne har det godt, men der er noget galt med månen, og folks ønsker går ikke længere i opfyldelse!

Mens Onkel Erling og tvillingerne Emma og Carl tager til månen ved hjælp af pulverluft og en tallerken af metal, skal Geo holde styr på tropperne på jorden, men Geo bliver åh-så-forelsket i Kirsten Grævling, som måske ikke er helt så yndig, som hun ser ud. Pludselig kæmper Geo og lamaerne med både Kirsten Grævling og Sylvester Sirlignegl, og de er bestemt ikke at spøge med. De bedøver Geo med suber kakave og vil forsøge at stjæle lamaernes næser til smykker. 

Når Onkel Erling og tvillingerne mon til månen? Og kan Geo mon redde lamaernes næser? Læs bogen og find ud af det, hvis du tør!?

Advarsel! Fortællingen indeholder EDDERKOPPER. Godt nok af den søde slags, men alligevel. Yikes!

Jeg kan læse, at bøgerne er meget populære i hjemlandet Storbritannien. Det kan jeg godt forstå. Den her var vildt sjov og fuld af skøre tegninger.

Den anbefales fra 6-7-års alderen, hvor det må være som højtlæsning. Ellers tænker jeg, at ungerne selv kan læse dem fra 10-års alderen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s