Queenie Harlems Gudmoder af Elizabeth Columba og Aurélie Lévy

Reklame. Modtaget som anmeldereksemplar.

Titel: Queenie – Harlems Gudmoder
Forfattere: Aurélie Lévy & Elizabeth Colomba
Tegninger: Elizabeth Colomba
Antal sider: 168
Udgivelsesår: 2022
Forlag: Forlaget Umpff
Vurdering: 4/5 stjerner

Gangster-fortælling i form af en graphic novel.

Jeg blev lidt overrasket, da Forlaget Umpff spurgte, om jeg ville modtage deres nyeste skud på stammen “Queenie – Harlems Gudmoder”. Jeg læser nemlig ikke ret mange tegneserier og/eller graphic novels, men det er måske en fejl, fordi tekst sammen med billeder skaber en anden slags historie en almindelig roman.

Queenie er bygget på den virkelige historien om Stephanie St. Clair, der fødes som plantagepige på Matinique og ender i gangstermiljøet i Harlem i 1930’erne. På Matinique lever Queenie en hård og fattig tilværelse med overgreb og tæsk, men hun er stærk, og ender som dronningen af et undergrundslotteri i Harlem. 

I Harlem står hun op imod hårdkogte gangstere som Dutch Schultz og Lucky Luciano, men hun var også selv ubarmhjertig. Bogens bagside omtaler hende desuden som en “afroamerikansk feminist”.

Fortællingen skifter mellem Queenies barske fortid på Matinique og hendes liv i Harlem, som i perioder afløses af fængselsophold.

Jeg blev fanget af historien, og jeg kan ret godt lide den sort/hvide stil. Af og til havde jeg svært ved at orientere mig, da jeg fik blandet karaktererne lidt sammen, men jeg er ret fascineret over, hvor udtryksfulde sort/hvide illustrationer kan være.

Bogen omhandler et spændende emne, som jeg kender meget lidt til, men som bogen faktisk giver en fin introduktion til, ligesom flere af bogens historiske karakterer beskrives mere indgående på bogen sidste side, hvilket er et stort plus.

Selve bogen er smuk og i rigtig lækker kvalitet med iøjnefaldende guldtryk på forsiden.

Jeg vil anbefale bogen til dig, der har lyst til at kaste dig over en graphic novel og som synes, at gangster-miljøet a la godfather er spændende. Jeg kom selv til at tænke på serien “Der var engang i Amerika” og Jackie Collins bogserie om Lucky Santangelo.

Queenie har også givet mig mod på flere graphic novels. 

Har du en favorit i den genre?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s