Bytte af Ann-Helén Laestadius

Reklame. Modtaget som anmeldereksemplar.

Titel: Bytte
Forfatter: Ann-Helén Laestadius
Antal sider: 463
Udgivelsesår: 2022
Forlag: Alpha Forlag
Vurdering: 5/5 stjerner

“Bytte” har så meget på hjerte.

Allerede da Alpha Forlag begyndte at lave opslag om deres udgivelse “Bytte”, synes jeg, at der var noget dragende over bogen, og jeg er så glad for denne læseoplevelse.

“Bytte” handler om det samiske samfund i Lapland, og da vi træder ind i fortællingen, er det sammen med 9-årige Elsa, der stolt bevæger sig på ski ud for at se til familiens rensdyr. Ude ved folden finder hun til sin skræk og store sorg sit eget rensdyr Nástegallu dræbt. Ved folden møder hun også en skrækindjagende person, som truer hende til tavshed.

Elsa må derfor i mange år leve med sin viden (og sorg!), mens forfærdelige forbrydelser mod samernes rensdyr foregår alt for ofte, uden politiet vil tage sig af det.

“Bytte” er en historie om de uretfærdigheder, som samerne er udsat for. En historie om, hvor svært det er at være samer i de små afsidesliggende samfund.

“Bytte” er dog meget mere end det. Det er en historie om samerne og deres traditioner. Om familiesammenhold. Om ensomhed. Om sorg. Om selvmord. Om alderdom og demens. Om afmagt. Jeg tror, jeg kunne blive ved. Jeg synes virkelig, at “Bytte” er en helt utroligt velstøbt historie, som krøb langt ind under huden på mig.

Henimod slutningen af historien blev jeg som læser også udfordret på min etik og moral, hvilket er både interessant og skræmmende.

Jeg håber, at “Bytte” får lov til at leve længe og lande i mange læseres hænder. Den er både spændende, rørende og oplysende. Jeg vil anbefale den til alle, som læser nordisk litteratur og som interesserer sig for andre samfund. Og til dig, der bare godt kan lide en rigtig god historie.

Tusind tak for læseoplevelsen Ann-Helén Laestadius og tak for bogen Alpha Forlag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s