”Cilkas rejse” af Heather Morris er efterfølgeren til ”Tatovøren fra Auschwitz”, som er en sand historie baseret på jøden Lale Sokolovs oplevelser i Auschwitz. Lale omtaler Cilka, en ung jødisk kvinde, som ”det tapreste menneske, han nogensinde har mødt”. Det har inspireret Heather Morris til at dykke ned i Cilkas livshistorie.
Oplægget har været løsere, da Cilka ikke er iblandt os længere, og Heather Morris har kunnet fortolke friere på Cilkas historie end Lales. Det giver historien mere dybde og styrke.
”Cilkas rejse” starter, da hun bliver befriet fra koncentrationslejren og overført til en fangelejr nord for Polarcirklen. Hendes forbrydelse er, at hun solgte sin krop til en nazistisk kommandant mod ikke selv at ende i gaskammeret. Cilka var 16, da hun ankom til Auschwitz, da hun ankommer til Sibirien, er hun 21. Hun er idømt 18 års fangenskab.
Fangerne i lejren sættes på hårdt arbejde i umenneskelig kulde uden ordentlig mad og ordentlig bolig. De lever i daglig angst, de får tæsk, de bliver voldtaget, og de arbejder alle døgnets vågne timer.
Cilka kan mange sprog, er lærenem og ikke bange for noget, så hun kan bruges i lejrens hospital, hvor hun varetager forskellige funktioner. Hun får bedre forhold, og hun skal ikke arbejde ude i kulden hver dag. Hun får også mere mad, som hun kan dele med sine medfanger. De fleste ville knække under presset, men Cilka holder sig i live, og hun møder glimt af lykke, alt imedens hun må leve med skammen over, hvad hun gjorde i koncentrationslejren og med sorgen over at have mistet sin familie til gaskamrene.
Det er en fuldstændigt opslugende og hjerteskærende historie! Den er så barsk, så sørgelig og så skræmmende. Alligevel viser den glimt af lykke og en kvindes fantastiske livsvilje. Det er meget rørende, da Cilka opnår at: ”at ønske at leve og ikke kun holde sig i live.”
Heather Morris har skabt en fantastisk historie og i bogens ”efterskrift” lader hun os få indblik i de faktiske oplysninger, hun har samlet om Cilkas liv. Det fuldender historien på en rigtigt god måde. Det var med vemod, at jeg vendte de sidste sider, og jeg har endnu ikke helt sluppet historien om Cilka.
HyggeGeek 