Titel: Jeg hedder Folkví
Forfatter: Maria Hesselager
Antal sider: 189
Udgivelsesår: 2021
Forlag: Gutkind Forlag
Vurdering:3/5 stjerner
Jeg har haft lyst til at læse “Jeg hedder Folkvi” siden jeg læste om den i forbindelse med udgivelsen. En historisk roman om vikingetiden er lige mig, men bryder mig faktisk ikke rigtigt om den…
Er det en god roman? Ja!
Er den skruet godt sammen? Ja helt bestemt!
Bliver man overrasket? Ja i den grad!
Bogen foregår i 3 spor, hvor vi først følger den unge Folkvi, dernæst nornerne (gudinder der fastlægger menneskers skæbne), og til sidst den aldrende Aslakr (Folkvis bror).
Som historien skrider frem, opdager man hurtigt, at Folkvi er mere end almindeligt glad for sin bror Aslakr, og hun har svært ved at acceptere, at han har friet til den unge kvinde Gerd, som han har mødt på sit første vikingetogt. Folkvi er bange for, at deres tidligere tosomhed vil ophøre.
Mange år senere følger vi Aslakr, der forsøger at få overblik over sit liv og de dramatiske hændelser omkring brylluppet med Gerd, som har fået konsekvenser for mange liv.
Midt imellem sidder nornerne Urd (fortid), Verdande (nutid) og Skuld (fremtid), de trækker i trådene og påvirker menneskers skæbne.
Handlingen hopper i tid og sted, og jeg kunne egentlig godt lide udfordringen med at gennemskue, hvor I historien man er. Ligesom bogen rent intellektuelt kan give anledning til mange tanker.
Jeg tror, at mit problem med bogen er, at jeg finder personerne usympatiske, og jeg kan ikke rigtigt leve mig ind i handlingen. Objektivt set, er det en god bog med en genial slutning, men alligevel sidder jeg med en fornemmelse af, at jeg ikke rigtigt er vild med den. Skørt hvad litteratur kan gøre!
Har I læst den og hvad synes I?
HyggeGeek 