
Reklame Anmeldereksemplar
Titel: Et splitsekund
Forfatter: Mhairi McFarlane
Antal sider: 283
Udgivelsesår: 2021
Forlag: HarperCollins
Vurdering: 4 ud af 5 stjerner
McFarlane skriver med hjerte, smerte og forløsende humor.
Jeg har altid været vild med McFarlanes bøger, og det gælder også hendes nye roman “Et splitsekund”. Bogens hovedperson hedder Eve, og vi følger hende og hendes venskab med Justin, Susie og Ed. De er alle i 30’erne, og de har været bedste venner siden teenageårene. De er meget tætte, nærmest familie, og de tilbringer meget tid sammen. Eve har varme følelser for Ed, men skjuler det for vennerne.
Efter en hyggelig aften slår lynet ned, og alt er forandret for altid.
Hændelsen betyder store ændringer for Eve og hendes venner. De bliver konfronteret med livets barskeste sider, og forsøger at hjælpe hinanden med at komme videre. Tiden afslører nogle (utilgivelige) hemmeligheder, og især Eve kæmper med en følelse af svigt. Hun er bange for, at hun ikke kender sine venner så godt, som hun troede.
Den forfærdelige hændelse, får Eve til at tænke i nye baner, og da en gammel kending dukker op i byen, bliver hun tvunget til at se anderledes på sin tilværelse, og alt det, som hun har taget for givet. Måske er det tid til at give slip på gamle følelser og starte på en frisk?!
Jeg vil ikke afsløre her, hvad der sker. men blot sige, at McFarlane skriver med en smerte, der kan mærkes!, Hun skriver også med en uforlignelig varme og humor, der gør, at man smiler og tror på, at alt kan blive godt igen, selv når livet gør ondt.
Must-read for fans af McFarlane!