Stoppesteder af Caner Cansi

Reklame. Modtaget som anmeldereksemplar.

Titel: Stoppesteder
Forfatter: Caner Cansi
Antal sider: 264
Udgivelsesår: 2021
Forlag: Byens Forlag
Vurdering: 4/5 stjerner

Indsigtsfuld og interessant fortælling.

“Stoppesteder” er Carner Cansis debutroman. Der er tale om en “autofiktiv coming-of-age-fortælling om en andengenerationsindvandrers opvækst i det mangfoldige Aarhus V”.

Vi følger 13-årige Evren i nogle år som ung teenager og hopper til sidst i fortællingen frem til Evrens nutid. Historien indeholder også tilbageblik på skelsættende begivenheder i bedstefaderens og farens liv. Bedstefaren var gæstearbejder i Danmark i 1970’erne, og faren var som ung universitetsstuderende i Tyrkiet. Han var tilhænger af en ny og moderne verden.

Evren er umiddelbart godt integreret. Han har danske venner og med den rette opmuntring klarer han sig godt i skolen, men han kæmper med sin baggrund, som han på nogle måder skammer sig lidt over. Familien er presset økonomisk, og faren kæmper med at finde sin identitet i et land, hvor han aldrig helt har været i stand til at lære sproget og få arbejde. 

Bogens tilbageblik er med til at forklare den splittelse og fremmedgjorthed især Evrens far føler i sit liv. Det er nærmest kun i sommerferierne i Tyrkiet, at faren er sig selv, ellers har han nærmest mistet sin identitet.. Evren kæmper både med at forstå ham og acceptere ham.

Som voksen ender Evren med at forlade Århus V og klare sig godt, men han kæmper stadig med sin baggrund. Selv når han møder sine ældste og bedste venner, føler han sig som en outsider og bliver vred og sårbar.

Jeg sad flere gange under læsningen og tænkte (undskyld for fordomme), at de er præcis som danske familier. Vi kæmper alle med familie, arbejde, økonomi, skole, venskaber, identitet mv. Henimod slutningen af Cansis fortælling, går det dog op for mig, at Evren slet ikke deler den opfattelse. Han føler sig på ingen måde som danskerne. 

Måske misser vi etniske danskere, at selvom man er godt integreret, skal man alligevel altid lige kæmpe det ekstra, fordi man ser lidt anderledes ud, har et fremmed navn eller en accent. Det er ret tankevækkende.

Jeg er virkelig begejstret for “Stoppesteder”. Jeg synes, at jeg har fået indsigt i forskelle og ligheder, og jeg synes, at der er mange lag og temaer i fortællingen, som giver stof til eftertanke. 

“Stoppesteder” kan anbefales til både unge og ældre, der har interesse i udviklingshistorier og etniske familier.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s