Det lille hotel i Lobster Bay af Annie Robertson

Reklame. Modtaget som anmeldereksemplar.

Titel: Det lille hotel i Lobster Bay
Forfatter: Annie Robertson
Antal sider: 343
Udgivelsesår: 2022
Forlag: Forlaget Zara
Vurdering:4/5 stjerner

Kender I de bøger, der føles som varm kakao med skumfiduser?

“Det lille hotel i Lobster Bay” er én af de bøger. Den er skøn, hjertevarm og sjov.

Lige op til jul kommer Emma ud for en skelsættende begivenhed, der gør det umuligt at fortsætte i den gamle gænge. Hun opsiger sit job, forlader London og sin kæreste til fordel for et faldefærdigt hotel langt væk fra stress og jag.

Emmas drømme om en ny tilværelse får en lidt svær start. Hotellet er en del mere faldefærdigt end forventet. Naboen, hvor godt han end ser ud, virker sur og afvisende. Værst af alt følger der en uventet gevinst med hotellet. Nemlig den godmodige ballademager Wilbur, som er en kæmpe hund, der laver løjer som kun hunde kan. Hotellets tidligere ejer Hilda giver også Emma en del bekymringer. Hilda skal bare lige acceptere, at Emma har overtaget Hildas elskede hotel og hund.

På kort tid får Emma stablet hotellet på benene, selvom den første tid byder på uheldige episoder og tilhørende evakueringer. Hun finder hurtigt gode venskaber og måske også kærligheden. Emma må dog erkende, at hun ikke kan løbe fra fortiden, og hun bliver nødt til at adressere de voldsomme oplevelser, hun havde i London, før hun kan blive et helt menneske.

Der er tale om en skøn, hurtigt læst og dejlig feel-good roman, som minder rigtigt meget om Caroline Säfstrand og Jenny Colgans forfatterskab.

Hvilken er din yndlings feel-good roman og/eller forfatter?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s