Damqi – En assyrisk roman

Reklame. Modtaget som anmeldereksemplar.

Titel: Damqi – En assyrisk roman
Forfatter: Mogens Trolle Larsen
Antal sider: 469
Udgivelsesår: 2022
Forlag: Screaming Books
Vurdering: 2/5 stjerner

Historisk og politisk spændingsroman med udgangspunkt i virkelige hændelser.

“Damqi” er skrevet af den pensionerede og anerkendte assyriolog Mogens Trolle Larsen, som i den grad har styr på sit historiske stof.

Bogen er delt op i 2 romaner, hvor den ene foregår 681-680 fvt. og handler om mordet på Sankerib, der var konge af Assyrien. Han blev dræbt af sin egne sønner, der gik efter tronen.

Anden del af romanen foregår i 672-669 fvt. og handler om at finde den rette erstatning for den gamle konge og sikre Syriens fremtid.

Hovedpersonen Damqi spiller som varselsekspert en væsentlig rolle i at guide magtens elite i, hvornår og hvordan der skal gøres oprør for at opnå mest mulig gunst fra guderne..

Persongalleriet er stort, og Damqi finder kærligheden i form af den tidligere slavepige Lama. Langvarigt venskab og støtte finder han i soldaten Kullu.

Romanen har stor fokus på historie og fakta fra en svunden tid, hvilket er rigtigt interessant. Der er på mange måder tale om en barsk roman, hvor der bliver spillet højt politisk spil, og de involverede nemt falder for sværdet, hvis de kommer i vejen for de politiske mål.

Jeg fandt bogen dejlig nem at læse, og Trolle har forsynet bogen med to persongallerier, som hjælper læseren med at holde styr på de mange personer.

Oplægget og bagsideteksten vakte virkelig min interesse, men jeg må desværre konstatere, at bogen ikke rigtigt fangede mig. Jeg kunne ikke lide bogens hovedperson Damqi, som jeg fandt lidt svagelig og bedrevidende. Jeg synes desværre heller ikke så godt om bogens dialoger, der for mig blev alt for banale og forklarende.

Jeg vil dog stadig anbefale Damqi, og det er til læsere, der elsker historiske romaner om virkelige hændelser fra de tidligste tider af vores dokumenterede historie. Romaner, hvor tempoet er langsomt, og der er tid til at få hele historien og alle detaljerne med.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s