Fake. Tre veninder. Tre hemmeligheder. Roman af Zoë Bell

Reklame. Modtaget i forbindelse med testlæsning.

Titel: Fake. Tre veninder. Tre hemmeligheder.
Forfatter: Zoë Bell
Antal sider: 353
Udgivelsesår: 2022
Forlag: Lindbak + Lindbak
Vurdering: 3/5 stjerner

Selvmord, mobning, svigt og grænseoverskridende sex.

“Fake” handler om 3 veninder, der udadtil lever det perfekte liv med gode karrierer, kærester og familier. 

“Udadtil” er det vigtige ord her. Kvindernes liv er nemlig kun perfekte på Instagram, og når de taler med hinanden. 

I virkeligheden lever de alle i forhold, der er dårlige for dem, og de kæmper med fortidens spøgelser. De har alle oplevet “mørke” ting, som har gjort dem usikre og gjort, at de i dag har stort et behov for at være perfekte.

Vi følger de 3 kvinder i både fortiden og nutiden. Vi ser dem blive klar over, at de alle har noget, de skal arbejde med, før de kan blive “hele” mennesker. Vi bliver vidner til deres opvækst, svigt fra forældre og skelsættende oplevelser, som forklarer hvorfor de er, hvor de er i dag.

Jeg er meget splittet med denne roman. Det er grænseoverskridende læsning i hvert fald for mig. Trigger-warnings er nyt for min generation, men de unge bruger det meget, og jeg føler, at det ville være på sin plads med denne roman. Dele af romanen er direkte ubehagelige at læse.

Det er dog yderst interessant, at Bell tager fat på tidens problematik med perfekthed og Instagram kontra vores allesammens meget reelle virkelighed. Personligt synes jeg, at slutningen bliver lidt for “let” i forhold til de tunge temaer, men den indgyder også håb for fremtiden og for forandring.

Jeg vil anbefale “Fake” til dig, der gerne vil læse provokerende og ærlighed nutidslitteratur om at være kvinde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s