Olivenlunden af Eva Glyn

Reklame. Modtaget som anmeldereksemplar.

Titel: Olivenlunden
Forfattere: Eva Glyn
Antal sider: 383
Udgivelsesår: 2022
Forlag: Forlaget Zara
Vurdering: 3/5 stjerner

“Olivenlunden” er fuld af blåt hav og lækker mad, men også hjerte og smerte.

Vi følger engelske Antonia. Hun er i et forhold med sin gifte chef, der gang på gang giver Antonia falske forhåbninger, om at han vil forlade sin kone. 

Vi følger også Damir fra Kroatien, der ejer et smukt hotel, men har nogle barske ting med i bagagen.

Antonia arbejder for et rejsebureau og bliver kontaktet af Damir, der gerne vil sælge rejser til hans hotel og egn. Antonia øjner chancen for at slippe væk fra det hele og tager til Kroatien i arbejdsøjemed for stable et godt hotel på benene. Hun er en moden kvinde med en voksen datter, så på den måde er Antonia fri til at tage afsted.

Damir og Antonia går hurtigt godt i spænd, men Antonia opdager også, at Damir bærer rundt på gamle traumer, som han ikke er i stand til at åbne op omkring, og det påvirker hverdagen på hotellet.

Det er interessant at følge, hvordan Damir og Antonia opbygger et solidt venskab, og hvordan de begge udvikler sig som mennesker. Især Damirs historie, som viser sig at have med krigen i Bosnien Hercegovina at gøre, er meget rørende og giver historien tyngde. 

“Olivelunden” er en dejlig roman om venskab, moden kærlighed, blåt hav og lækker mad, og jeg vil anbefale den til dig, der godt kan lide feel good-romaner med en snert af alvor, men man skal være opmærksom på barske beskrivelser af krigens traumer.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s