Stuepigen af Nita Prose

Reklame. Modtaget som anmeldereksemplar.

Titel: Stuepigen
Forfatter: Nita Prose
Antal sider: 339
Udgivelsesår: 2022
Forlag: Svane & Bilgrav
Vurdering:5/5 stjerner

“Jeg er din stuepige. Jeg kender dine hemmeligheder. Dit beskidte vasketøj. Men hvad ved du om mig?” (Citat fra bagsiden)

Wauw Molly Maid er noget særligt!

Jeg har bildt mig selv ind, at jeg ikke er til krimier, men her må jeg gøre en undtagelse. Tusind tak til Svane & Bilgrav for at sende mig en læseudfordring. Jeg føler mig faktisk helt beriget.

Først og fremmest falder jeg for “Stuepigens” enormt æstetiske cover. Jeg har en svaghed for guldtryk, men den grønne farve sidder altså også lige i skabet.

“Stuepigen” handler om den unge kvinde Molly, der er stuepige på et af byens fineste hoteller. Molly er perfektionistisk og overdrevent omhyggelig både i sit arbejde og i sit privatliv. Hun har levet en nøjsom tilværelse med sin Bedste, som nu er død. Bedste har nærmest været hele Mollys liv. Alligevel passer hun ufortrødent sit arbejde på trods af tabet.

Mollys liv er fuldt af rutiner og procedurer og ikke et støvkorn slipper forbi Mollys skarpe øje, så ingen har noget at udsætte på Molly, indtil den dag, hvor Mr. Black, en meget rig og betydningsfuld mand, findes død på sit hotelværelse af Molly.

Til Mollys fortrydelse bliver hun mistænkt for mordet. Molly er ikke er som de fleste. Hun har svært ved at skabe venskaber, og hun bliver lidt forblændet, hvilket betyder, at hverken Molly eller læseren ved, hvem der ven, og hvem der er fjende.

Jeg blev virkelig fanget af “Stuepigen”, og jeg både elskede og hadede karakteren Molly for hendes nærmest pedantiske opførsel. Molly er enormt fascinerende beskrevet, og hun er en virkeligt interessant og sammensat karakter, som driver historien.

Forfatteren såede løbende små korn af usikkerhed i mig som læser omkring Mollys troværdighed på en ret fantastisk måde. 

På Goodreads har “Stuepigen” lige vundet prisen som den bedste bog inden for genren “Mystery & Thriller 2022”, så vi er mange, der har heppet på bogen og forfatteren Nita Prose.

Jeg vil anbefale bogen til alle, da jeg synes, den appellerer meget bredt og bestemt ikke kun til krimifans.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s