Pigen, der reddede julen af Matt Haig

Reklame. Modtaget som anmeldereksemplar.

Titel: Pigen der reddede julen
Forfatter: Matt Haig
Illustrator: Chris Mould
Antal sider: 332
Udgivelsesår: 2022
Forlag: Forlaget Albert

Vurdering: 4/5 stjerner

Bogen er god og magisk, siger min 10-årige medlæser.

“Pigen, der reddede julen” er Matt Haigs efterfølger til sidste års “Drengen, de kaldte jul”, og den fortæller historien om, hvordan julen blev til.

Fader Jul har det svært, da magien er forsvundet, og han har brug for hjælp. Den eneste,som kan hjælpe ham, er den fattige pige Amelia. Hun har tidligere alene ved sin tro på magi hjulpet Fader Jul med at få sin kane til at flyve rundt i hele verden og levere gaver til håbefulde børn.

Amelia er en central figur i bogen. Hun lever et fattigt liv i London på Dickens’ tid. Ja, vi møder faktisk selveste Dickens i løbet af bogen. Det elsker min nørdede bog-hjerte.

Da vi møder Amelia, mister hun sin mor, og hun bliver sendt på fattighjemmet af den forfærdelige Hr. Skummel. Før Fader Jul kan få hendes hjælp, skal han derfor have fundet og befriet hende.

Det sker i en række kapitler, hvor Fader Jul går i forklædning og laver en masse ballade. De kapitler har især sat sig fast hos min datter.

Imens Fader Jul leder efter Amelia  kæmper nisser mod onde trolde i nissernes verden for at opretholde muligheden for at lave gaver og levere magi til alverdens børn.

Haig skriver både spændende, sjovt, rørendende og fuldt af magi. Morens død trak virkelig tårer hos min 10-årige, og “Pigen, der reddede julen” er ikke kun sjov og ballade. Haig har det med at komme hele paletten rundt. Handlingen er fint illustreret med Chris Moulds sjove illustrationer.

Vi har nydt at læse bogen i december, men den kan sagtens læse på andre tidspunkter, for det er en god fortælling om helt universelle ting.

Jeg vil anbefale bogen til højtlæsning i de første skoleklasser og til selvlæsning på de ældre klasser i mellemtrinnet (uden at have fagligt belæg for det). Den er både sørgelig og uhyggelig nogle steder, så det godt at have en voksen at dele sine følelser med.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s