Hvor skoven møder stjernerne af Glendy Vanderah

Reklame. E-bog modtaget i forbindelse med testlæsning.

Titel: Hvor skoven møder stjernerne
Forfattere: Glendy Vanderah
Antal sider: 531
Udgivelsesår: 2022
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Vurdering: 5/5 stjerner

Dragende, rørende og spændende.

– “Jeg har ikke noget hjem på Jorden”. “Jeg kommer derfra.” Hun pegede mod himlen. – (Citat)

I “Hvor skoven møder stjernerne” følger vi Jo, en naturforsker, som er udstationeret for at forske i fugle i et naturrigt område.

En dag Jo kommer hjem efter en lang arbejdsdag, finder hun en lille og forsømt pige på grunden. Pigen kalder sig Ursa og påstår at være fra en anden planet. Ursa proklamerer, at hun først vil hjem, når hun har oplevet 5 mirakler.

Jo søger talrige sider med forsvundne børn igennem for at finde ud af, hvor Ursa stammer fra, men Ursa findes ingen steder. Jo kontakter sheriffen i området, men her er ingen hjælp at hente. Heller ikke æggemanden Gabe, der bor på egnen, kender noget til Ursa.

Der går ikke længe, før Jo bliver overbevist om, at Ursa har været udsat for noget voldsomt. Sammen med Gabe forsøger hun at skabe tryghed for det forunderligt kloge og mystiske lille væsen, der er dukket op ud af ingenting.

Jo og Gabe har begge gennemgået svære tider og deres hjerter er blevet hærdede, men på næsten magisk vis åbner Ursa en helt ny verden op for de 2 sårbare voksne mennesker, hvis historie vi langsomt lærer at kende.

Men hvem er Ursa egentlig? Hvilke mirakler venter hun på? Og hvordan finder hun hjem?

Svaret finder du i “Hvor skoven møder stjernerne”, som jeg er vildt begejstret for. Historien har lidt af det hele. Den er både mystisk, dramatisk, romantisk og vildt rørende.

Jeg vil anbefale bogen til dig, der elskede “Hvor flodkrebsene synger”. Her vil du finde de samme elementer af natur, sorg og forsømmelse af et barn, men også dramatik og spænding.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s