HyggeGeek

”Til alle nørder, særlinge, stræbere, drømmere og outsidere. Til alle der er anderledes og derfor sommetider føler sig malplacerede. Bliv som I er, verden har brug for jer”. Hülsmanns dedikation oversat til dansk.

Jeg har længe savnet at læse bøger på tysk og jeg har derfor investeret i nogle letlæselige tyske feel-good romaner af Petra Hülsmann. Min første Petra Hülsmann roman var ”Wenn Schmetterlinge loopings fliegen” og den var jeg vild med, da den var både sjov og sød, samtidig med at hovedpersonen kæmpede med at realisere sig selv.

Petra Hülsmanns nyeste roman ”Wenn’s einfach wär würd’s jeder machen“ er lidt en moppedreng, og det har taget mig lidt tid at komme igennem den, da handlingen på en eller anden måde er lidt ”langsom“. Det irriterede mig lidt og fik mig til at gå lidt i stå med bogen, men det giver også noget ikke at hoppe fra den ene bog til den anden i et hæsblæsende tempo. Personerne bliver på den måde hos dig længere og du får dem længere ind under huden.

Bogen handler om Annika, der er sidst i 20’erne og ansat som lærer på en skole i et område med velstillede familier. Umiddelbart kører Annikas liv på skinner, hun har et godt job og gode venner. Skæbnen vil så, at hun bliver forflyttet til en skole i et udsat område med mange fattige familier og indvandrere, hvilket Annika slet ikke føler sig klar til. Hendes mission bliver udelukkende at finde en måde at komme tilbage til sin gamle arbejdsplads på og med denne skjulte dagsorden satser Annika på at skabe en musical med de unge, der er så god, at hun straks blive hentet tilbage til sin gamle arbejdsplads.

Sideløbende med Annikas arbejde med de unge mennesker følger vi med i hendes privatliv, hvor hun nærer følelser for en gammel flamme, som har afvist hende, samtidig med at hun får varmere og varmere følelser for naboen Sebastian. Vi følger hendes venskaber og vi finder ud af, at hun har været udsat for mobning, føler mindreværd, og at hun er bange for ikke at leve op til andres forventninger. Det gør hende i den grad i stand til at forstå de unge, og gradvist vinder de hendes hjerte ligesom hun vinder deres.

Bogens handling sender mig tilbage til ungdommen og film som ”The Breakfast Club”, hvor utilpassede unge fra forskellige grupperinger finder hinanden og lærer at respektere hinandens forskelligheder. Tilføjelsen af musical-temaet viser, hvordan de unge får sat masser af points ind på selvtillidskontoen ved, at de vises tillid og får medansvar for et projekt.

Bogen er fuld af bipersoner og Hülsmann får sluttet de fleste ender rigtigt godt. Jeg savner at høre mere om enkelte skæbner, men i det virkelige liv får vi heller ikke altid hele historien.

Der er i den grad tale om hyggelig sommerlæsning med masser af grin, og især det sidste kapitel i bogen kalder på både smil og gåsehud.

”Hun trykkede sin håndflade mod Piges meget større hånd. Den samme slags blod løb under deres hud. Deres hjerter bankede ens. De var fælles om en eneste tanke: Vi er ikke alene.”

”Den sidste neandertaler” af Claire Cameron er svær slippe. Vi følger 2 kvinder adskilt af 40.000 år. Pige er neandertaler og Rosamond nutidsmenneske. Pige er oplært til at kæmpe for flokken, hvor alle har en bestemt rolle, indtil omstændighederne gør, at hun må stå alene. Rosamund derimod er et nulevende individ, der primært arbejder for egen vindings skyld, indtil moderskabet tvinger hende til at forandre sig.

Tilbage i min gymnasietid læste jeg “Bræen” af Johannes V. Jensen, der handler om Dreng (Sjovt, at dette generiske navnevalg går igen hos Claire Cameron). Han bryder med flokken og bliver et individ. Det var også i gymnasietiden, at jeg læste Jordens Børn af Jean M. Auel. Auels karakter Ayla er et stærkt individ og hun står i kontrast til den neandertalerflok, der samler hende op. Alle bøgerne leger med tanken om, hvornår man er individ og kan klare alt selv, og hvornår man er en del af en flok, hvor alle har en rolle, som skal sikre flokkens overlevelse. I flokken er der altid ”varme” og man er aldrig alene, hvilket står i skærende kontrast til nutidens individer, der ofte er ensomme og føler sig alene.

Cameron leger med tanken om, om neandertaler og menneskene har krydset klinger på et tidspunkt, hvilket er en fascinerende tanke, da flere nye studier viser, at neandertalerne i høj grad lignede mennesket.

Bogen er til tider barsk og væmmelig læsning, så det er ikke en feel-good roman, men den fanger, og den bliver hos dig efter endt læsning.

 

 

 

“Wenn Schmetterlinge Loopings fliegen” af Petra Hülsmann er en både sjov, romantisk og rørende fortælling. Bogen handler om Karo, der forlader sit barndomshjem til fordel for et job i en ny by. Karo kæmper med egne og andres forventninger og forelsker sig i stjernefoldboldspilleren Patrick, hvilket er en dårlig idé, da hun er ansat som hans anstandsdame. Der er mange rigtigt skægge og ironiske dialoger, der efterlader læseren med et stort smil på læben, mens kampen om et bedre liv end forældrene og kampen om at finde sig selv er mere rørende. Jeg er klar til mere Petra Hülsmann

Jeg er kommet sent i gang med Lucinda Rileys serie: De syv søstre. Det betyder, at den ene bog i lang tid har afløst den næste. Nu er jeg færdig med “Perlesøsteren”, som er den sidste i serien lige nu.

Læs resten →