Et sted kaldet frihed

Reklame. Anmeldereksemplar.

Tak for den stærke fortælling @katjafortuin

”Følelsen af at være forkert fylder stadig alt i mit sind. For at kunne retfærdiggøre min egen eksistens har jeg behov for at få opmærksomhed og accept af en voksen, der skal bekræfte, at jeg er værd at elske og har lov at være her.”

Katja Fortuin har skrevet en meget gribende og personlig beretning om Maria, der vokser op i 70’erne. Maria bor sammen med sin søster hos moren, som har meget travlt, og pigerne er for det meste overladt til sig selv.

På et tidspunkt flytter den lille familie i kollektiv, hvilket er meget svært for Maria, der føler sig meget forkert. Kollektivets værdier står i stærk kontrast til den følsomme Marias sind, og hun ender ofte med at flygte ind i farmorens søde kærlighedsromaner.

Følelsen af at være anderledes kommer til at følge Maria i mange år, og hun har svært ved at falde til i skolen. Moren føler, at Maria svigter og smider hende ud af hjemmet, hvilket betyder, at Maria en overgang må leve på gaden.

Maria oplever desværre flere overgreb, og hun bliver tidligt mor. Hun går i mange år ind og ud af voldelige forhold med dominerende mænd, indtil hun en dag ser ”lyset”, erkender sit eget værd og finder friheden.

Nogle gange må man spørge sig selv, hvor meget modgang ét menneske kan klare! Ret meget, må jeg sige, når man kigger på Marias historie. Katja Fortuin har skrevet en barsk, rørende og personlig historie, hvor man nogle gange sidder på kanten af stolen i nervøsitet for hovedpersonens ve og vel.

Historiens styrke ligger i, at man kan mærke, at Katja ved, hvad hun skriver om. Hun kender til det hårde liv, det manglende selvværd og skuffelserne.

Jeg kan varmt anbefale bogen til kvinder i alle aldre, for vi har alle brug for at blive mindet om at finde vores egen styrke og vores eget værd, der ikke skal være baseret på andres accept og anerkendelse eller mangel på samme.

Til sidst vil jeg nævne, at Katja Fortuin lader os få indblik i hendes ungdoms søde kærlighedsromaner. Hun har nemlig skrevet en dramatisk historie a la Succesromanen som løber parallelt med Marias barske historie, hvilket er en sjov idé.
🌹

Livstråde af Emese Jehrbo

Mange tak for anmeldereksemplaret @mellemgaard_forlaget

”Tænk på livet som en flod, på hvilken der driver blomster om foråret og isflager om vinteren… Men vi ved også efter vinteren kommer foråret igen…”.

Jeg ville ønske, at I kunne fornemme den stilhed, jeg sidder i, nu hvor jeg skal tage hul på anmeldelsen af Emese Jehrbos ”Livstråde”. Det er svært at finde ord, der helt dækker det store og fine værk som Emese har begået.

Der er tale om en historisk roman, som følger Emeses familie fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1960’erne. Det er en livsskildring, så der er ikke noget plot. Det er ikke noget hastværk. Skildringerne tager tid, og det virker på ingen måde forkert.

Kender I det? At der findes langsomme bøger? Langsomme bøger er ikke kedelige. Langsomme bøger er ikke dårlige. Langsomme bøger kræver tid og opmærksomhed, fordi de har en stor detaljerigdom. Sådan en bog er ”Livstråde”.

Den minder mig om alt fra “Matador” og ”Krøniken” til “Downton Abbey”, som også er lange fortællinger, hvor man følger generationer af familier igennem glæde, sorg, fødsler, død, krige, gode tider og dårlige tider.

Emese beskriver arkitektur, kultur, byer, samfund, middage, familie og familiebånd med en viden, detaljerigdom og kærlighed, som er helt fantastisk.

Både 1. verdenskrig, 2. verdenskrig og den ungarske revolution i 1956 kommer under pennen. Revolutionen blev starten til et nyt liv for Emeses hårdtprøvede nærmeste familie, som flygtede til Danmark efter mange års umenneskelige vilkår og oplevelser.

Jeg føler mig rørt og taknemmelig over at have læst ”Livstråde”, og den kan anbefales til alle, som elsker detaljerige familiesagaer, der inddrager samtiden og de politiske omgivelser. Den ville være helt perfekt til en lang juleferie med tid til fordybelse.

Emese skriver:. ”At leve er en færdighed, man må lære sig hele livet igennem.”, og hun har så ret❤️

Familien Bridgerton #3

Det her er ren Askepot! Så jeg er lidt farvet. Det er nemlig mit yndlingseventyr.

Tredje del af Julia Quinns serie om Familien Bridgerton hedder ”En fortryllende hemmelighed”, og denne historie er virkelig fortryllende sød.

Bogen er en del af en serie på 8 bøger, hvoraf 3 nu er udkommet på dansk. Nummer 4 udgives til december.

Vi har tidligere fulgt Daphne og Anthony Bridgerton. Nu er turen kommet til Benedict, som er nummer 2 i rækken af Bridgerton-børn.

Benedict møder til et maskebal en ukendt skønhed, der ligesom Askepot stikker af i ly af natten. Benedict er overbevist om, at hun er kvinden i hans liv, og han leder efter hende i årevis.

Sophie, som kvinden hedder, er uægte datter af en jarl, og hun lever efter faderens død på stedmorens nåde. Sophie havde ikke fået lov til at deltage i maskeballet, hun bliver derfor smidt på porten og rejser bort.

Nogle år senere redder Benedict hende fra en mulig voldtægt. Han kan dog ikke kende hende uden masken, så han opdager ikke, at han har fundet sin mystiske kvinde, der nu arbejder som tjenestepige. Han føler sig dog lige så draget af Sophie som af kvinden fra maskeballet.

De udvikler igen varme følelser for hinanden, men Sophies status som tjenestepige, betyder at Benedict ikke kan tilbyde Sophie ægteskab. Sophie har haft en forfærdelig opvækst som uægte datter, og det vil hun ikke byde et muligt barn og kan ikke tage imod Benedicts tilbud om at blive hans elskerinde. På grund af fortielser og forviklinger ser situationen derfor lidt sort ud.

Om Sophie får sin Benedict, ligesom Askepot fik sin prins, må du hellere selv læse dig frem til.

Jeg elsker den her sentimentale, banale og lidt sukkersøde genre, som Julia Quinn mestrer til perfektion. Hun skriver med hjerte, sødme og humor. Dialogerne er fulde af følelse, men også af ironi og drillerier.

Jeg glæder mig vildt meget til bøgerne lanceres som serie på Netflix den 25. december. Jeg kan slet ikke vente med at se, om historierne fungerer på ”lærredet”.

Der bliver allerede ”teaset” lidt for Bridgerton 4 i løbet af denne historie, og jeg glæder mig i den grad til at læse om Colin og Penelope, der står for skud næste gang.
🖤

Stenens tid af Johan Ottosen

Reklame. Tusind tak for anmeldereksemplaret @johanottosen og @bukefalospublishing.

Jeg har set ”Stenens tid” blive beskrevet som en manderoman. Jeg ved ikke, om man kan tillade sig at sige, at der findes kønsbestemt litteratur, men der er bestemt langt fra mine sædvanlige feel-good-romaner og lyserøde covers til Johan Ottosens hæsblæsende spændingsroman.

”Stenens tid” er første del af en trilogi, hvor anden del ”Apokalypsens engle” også er udkommet. Tredje del ”Antikaos” udkommer til marts 2021.

Bogen byder på et højt tempo og en nærmest filmisk opbygning med korte kapitler, der springer i sted og mellem personerne i det store persongalleri, der alle er vigtige for historiens plot. Læseren keder sig aldrig. Det er der simpelthen ikke tid til. Der sker hele tiden ting i historien, som er vigtige for det større plot.

Det er svært at forklare, hvad romanen handler om uden af afsløre for meget, men kort fortalt handler bogen om journalisten Kurt, der kommer i besiddelse af nogle informationer, som kan påvirke både Danmark og kongefamilien på en altødelæggende måde. Der er super mange tråde at samle, og Johan inkorporerer konspirationsteorier, religionsviden, atomteknologi og en masse andre emner på en meget troværdig måde.

Handlingen foregår bl.a. i Grønland, København og min hjemby Århus, hvor opdagelser i ”Vor Frue Kirke” spiller en væsentlig rolle for historien. Det elsker mit Århus-hjerte.

Er du til genren, er der masser af spænding, eksplosioner, mystik, død, uhygge og barske grafiske beskrivelser at hente, og man kan sagtens se, hvorfor Johan sammenlignes med Dan Brown.

Der er i mine øjne tale om en rigtigt god spændingsroman, og Johan afslutter i den grad “Stenens tid” med en cliffhanger, som lægger op til nye spændende læseoplevelser i ”Apokalypsens engle”.

Køber du genudgivelsen er du med til at støtte “Støt brysterne”.

Dansende biler

Tusind tak til @forlagetintegration for anmeldereksemplaret.

”Flodbølgen vugger dem i sin våde favn. Det ser faktisk ud, som om bilerne danser med hinanden.”

Da Camilla spurgte, om jeg ville læse hendes bog ”Dansende biler”, var jeg ikke i tvivl. Det ville jeg gerne. Se lige hvor fin den er! Og indholdet ditto.

”Dansende biler” handler om Japan, hvor Camilla har boet i flere perioder af sit liv. Allerede i 1998 som 17-årig var hun på udveksling i det store og fremmede Japan. Siden har hun bl.a. boet i Japan i forbindelse med udarbejdelsen af sin ph.d. omkring atomindustrien og i forbindelse med adskillige rejser.

Bogen er fuld af personlige anekdoter om Japan og om at begå sig i en helt anden kultur. Camilla har en kæmpe viden og er en fantastisk fortæller, så det er spændende læsning både for læseheste, rejselystne og f.eks. forretningsfolk, der har brug for professionel interkulturel viden om Japan.

Som læser er man både med på Camillas succeser og mindre heldige oplevelser. Det er spændende og fascinerede at følge hendes kampe og vilje til at klare enhver udfordring. You go girl! Processen med ph.d.-afhandlingen bliver f.eks. en noget hårdere proces end forventet, og kun fordi Camilla alligevel klør på ender hun med at forstå, at i Japan er ”en god chef en streng chef”.

Det udvalgte citat stammer fra en af de personer, der optræder i bogen. Det handler om, hvordan han oplever verden efter jordskælvet og den efterfølgende tsunami, der rammer Japan i 2011. Naturkatastroferne var skyld i Fukishima-atomulykken, der har haft store konsekvenser for Japan. Atomkraft fylder meget i hendes beretning, men jeg må sige, at det er utroligt interessant beskrevet, især fordi Camilla udforsker mange forskellige japaneres holdning til det kontroversielle emne.

Bogen indeholder desuden masser af beskrivelser af japanske hjem, familier og mad, hvilket altid vinder mit hjerte.

Varmeste anbefaling herfra.

Vinterbryllup af Sarah Morgan

Reklame. Tak til @harpercollinsnordicdk for anmeldereksemplaret og tak til @sarahmorganwrites for en rigtig dejlig bog.

”Man kan ikke undgå livet og det skal man heller ikke.”

Med ”Vinterbryllup” har Sarah Morgan begået en romantisk, sjov og julet roman med et anstrøg af alvor, der i både tema og opbygning minder meget om hendes tidligere roman på dansk ”Sommer i Paris”.

I romanen følger vi familien Whites tre kvindelige medlemmer Maggie, Katie og Rosie. Bogen skifter for hvert kapitel fortællevinkel, så læseren lærer alle 3 kvinders følelser og livssituation at kende.

Historien starter med, at familiens yngste og mest beskyttede medlem Rosie offentliggør, at hun skal giftes og holde julebryllup i Aspen langt fra familiens traditioner hjemme i England. Hele familien inviteres med, men både mor Maggie og storesøster Katie har store betænkeligheder ved brylluppet, og de er bange for, at Rosie gør noget overilet.

Alle familiens kvinder gennemgår i romanen en følelsesmæssig udvikling, der gør dem stærkere og i forløbet bliver der gjort op med gamle følelser og handlemønstre, hvilket gør dem i stand til at se hinanden i et nyt lys. Kvinderne har deres hemmeligheder, og de kommer frem i lyset Aspens smukke snelandskab.

I løbet af fortællingen får gamle romancer nyt liv og nye forelskelser opstår.

Der er tale om en rigtigt sød historie, som opfordrer til, at man vover lidt for lykkens skyld, at man kaster sig ud livet og tager nogle chancer med den risiko, som det måtte indebære. Den trygge feel-good stemning ødelægges dog aldrig, og det er en skøn bog at kaste sig ud i.

Jule- og vinterstemningen er med til at gøre bogen til fuldendt hyggelæsning, som virkelig indbyder til varme drikke, tæpper og ild i pejsen.

Hygge med stort H ❤️

Som dansker kan man næsten kun falde i svime over, hvor fint København og begrebet hygge beskrives i Julie Caplins “Den lille café i København”.

Romanen handler om Kate, der arbejder på et PR-bureau i London. Hun lander en aftale med en stor klient, der skal bygge et nyt dansk/hygge-inspireret varehus i London. Kunden inviterer Kate og et hold af journalister på PR-tur til København. Kate skal lede gruppen og har brug for at vise, at hun har styr på situationen, men hun får i den grad kam til dit hår, da journalisterne bliver sluppet løs i hovedstaden. Samtidig oplever Kate en spirende forelskelse i en af de modvillige journalister, der er med på turen.

Der er tale om en helt igennem sød og dejlig kærlighedsroman garneret med en lille smule drama. Bogen indeholder så mange skønne beskrivelser af København og hygge, at man bliver helt stolt af at elske kaffe, wienerbrød og kanelsnegle.
Et must, hvis du elsker romantik på den gode gammeldags måde.

Det er et lidt sjovt koncept Caplin har fundet på. Jeg kan se, at hun har skrevet andre bøger med udgangspunkt i lande eller storbyer. Har I læst nogle af hendes bøger?