HyggeGeek

”Den franske gartner” af Santa Montefiore er på én gang en smuk, men også hjerteskærende historie om kærlighed.
Voksen kærlighed med de udfordringer den kan have i forhold til ægteskab, børn, forelskelse, forpligtelser og utroskab.

Bogens opbygning ligner lidt Lucinda Rileys med et nutidigt og et historisk spor, som væver sig ind i hinanden, og alle tråde knyttes først til sidst.

Der er tale om en fortælling i et adstadigt tempo, som gør, at de smukke, meget ordrige og overdådige beskrivelser af både mennesker og den smukke have, der er så central for fortællingen, kommer ind under huden på læseren.

Ærligt – Jeg bliver meget farvet af en bogs cover, og jeg elsker stilen, som forfatter/forlag har lagt for Montefiores bøger. Det er ikke altid, at indholdet rammer plet, men her synes jeg, at bogen holder, hvad coveret lover.

Der venter 2 Montefiore-romaner mere på min hylde. Dem ser jeg frem til.

På trods af kulden var vi en tur i haven, hvor små forårsblomster titter frem. Er I mon hårdt ramt af Corona-situationen?

Plant et frø – Hav mod til at være dig!
🖤
Plant a seed – Dare to be you!
🖤
Lad både små og store piger snuse til mulighedernes verden med “Godnathistorier for rebelske piger”.

“Hvis de bøger, ingen læser, blev ødelagt, forsvandt menneskene i bøgerne også. Som et blad om efteråret.”

Mit lokale bibliotek fejrede 100 året for biblioteksloven med en udstilling af “bøger om bøger”.

Jeg forelskede mig i denne fine billedbog “for bogelskere i alle aldre”.

“Pigen som ville redde bøgerne” indeholder nogle virkeligt fine illustrationer, og historien er en sød fortælling om en 10-årig pige, der vil redde de biblioteksbøger, der ikke længere udlånes.
Pas på bøgerne og bibliotekerne!

Det tog ikke længe at læse denne lille humørspreder af Jojo Moyes.
🥐
“Alene i Paris” handler om en ung kvinde, der svigtes af sin kæreste og ender alene en weekend i Paris. Her møder hun en anden trist sjæl. Sød musik opstår og sammen genfinder de glæden og modet på livet.
🥐
Det er skøn romantik og feel-good, når det er bedst!
🥐
Andre, der har tænkt over, hvad der sker med Nell og Fabien?

eg er altid glad, når jeg får krydset en klassiker af min TBR! Det er ikke altid, at jeg forstår ståhejet, men denne gang gør jeg.

Klassikeren ”Pigebørn” af Luisa May Alcott er fra en svunden tid, hvor piger blev opdraget til at være hårdtarbejdende, selvopofrende, beskedne og gudfrygtige.

Bogen handler om 4 søstre, der lever med deres mor i 1800-tallets USA. Faren er væk pga. af den amerikanske borgerkrig, og midlerne er små. Vi følger familien og deres nabo i et års tid, hvor de gennemlever store sorger og glæder.

Omdrejningspunktet er de 4 søstre. Pigerne er mellem 12 og 16 år gamle, og de er meget forskellige. De 3 af pigerne lever op til tidens norm, mens én af pigerne ”Jo” stikker lidt ud med sit drengede sind og sin higen efter selvstændighed. Hun er en spændende figur, der virker forud for sin tid.

Bogens beskrives tit som en børnebog, men jeg synes, at der er meget at hente for alle. Det er en smuk historie om familie og sammenhold, og man føler sig hensat til en anden tidslomme så forskellig fra vores egen.

Historien fik mig til at mindes et gammelt digt, som jeg kender fra min fars poesibog. Se det i min story.

Nu glæder jeg mig til filmen med bl.a. Emma Watson og Meryl Streep. Filmene har jeg nemlig stadig til gode.

Jeg har vundet ”Mælkemanden” i en konkurrence hos Forlaget Palomar. ▪️ Denne ener af en bog ville jeg nok ikke selv have fundet, så jeg er glad for, at jeg fik muligheden for at læse en bog så ulig andre bøger.

“Mælkemanden” er meget udfordrende at læse. Forfatteren er meget sparsommelig med både kapitler, afsnit og punktummer, men det begejstres jeg over på den lidt nørdede måde. (Hatten af for oversætteren!).

Bogen handler om 18-årige “Mellemsøster”. Hun lever i 1970’ernes Nordirland. De flestes liv er i den grad præget af urolighederne mellem katolikker og protestanter, og ingen kan stole på nogen eller noget. Det præger vores hovedperson i en grad, hvor hun mister sig selv.

”Så da jeg stod derude i vores køkken og fordøjede alle de konsekvenser det ville få, forstod jeg hvor meget jeg havde lukket ned, hvordan jeg havde været modarbejdet af den mand indtil jeg var et omhyggeligt konstrueret ingenting.”

Det er et stærkt citat, som beskriver bogens stemning. Fortællingen handler om, hvad magt, undertrykkelse, menneskelige tab, forræderi og overvågning gør ved mennesker.

Jeg tror desværre ikke “Mælkemanden” bliver en populær bestseller, da den er så sprogligt kompleks, og emnet er tungt, men bogen har efterladt mig både smilende, målløs og forfærdet. Det har været en stor læseoplevelse.

Har I læst den?

I ”Fårking gravid” fortæller Sofie Linde dejligt frigjort og ærligt om, hvor svært det kan være både fysisk og psykisk at være gravid. Hun kommer igennem de fleste aspekter af graviditet og fødsel, som man også kan læse om i fagbøger, men det er alt sammen beskrevet ud fra Sofies personlige synsvinkel.

Bogen er bygget op i dagsbogsform, hvor vi følger Sofie fra graviditetens start og indtil hendes datter Trine bliver født. De fleste dagsbogsafsnit efterfølges af et afsnit, hvor Sofie i tilbageblik forklarer de følelser, som hun havde, da dagbogen blev skrevet, og det fungerer faktisk rigtigt godt. Der er masser af billeder i bogen, hvilket forstærker den meget personlige fortælling.

Sofie skriver om angsten op til de første skanninger, hvor Trine skal tjekkes. Er hun nu ok, selvom man har drukket til en festival eller slået maven på et bord!? Hun fortæller om manglen på overskud. Cravings efter mælkesnitter og spandauere. Problemer med at finde tøj. Mest af alt fortæller hun om den uendelige venten og ubehaget ved graviditeten, som er normalt for mange, men som det også er tabuiseret at tale om. Bogen slutter med beskrivelsen af den lange og hårde fødsel, som ender i fuldendt lykke, da Trine kommer til verden.

Jeg tager hatten af for Sofies ærlighed. Hendes beskrivelser er ikke særligt “lyserøde” eller instagram-venlige, men på trods af de svære måneder skinner kærligheden til og længslen efter Trine igennem hele tiden. Det samme gør kærligheden mellem Sofie og Joakim, og det jo det, som livet i sidste ende handler om.

Bogen kan anbefales til både vordende mødre og fædre, der ønsker at læse en autentisk, ærlig, sjov, pinlig og rørende fortælling om graviditet og fødsel. For kvinder, der allerede er medlem af mor-klubben, vil der være tale om en sjov og rørende reminder om dengang, man selv var gravid og så elsker man lige de kære (store) unger en tand mere.

Den lille butik med de lykkelige slutninger er en feel-good roman af Jenny Colgan. Den handler om at være modig, tage chancer og gå efter drømmen, den handler om kærlighed, og så handler den om bøger – masser af bøger!

Bogens hovedperson, Nina, er en kvinde i 20’erne, der bor i Birmingham. Hun ELSKER bøger og arbejder på et bibliotek. Hun er en stille mus, der følger strømmen og sjældent gør væsen af sig. Da biblioteket skal lukke til fordel for et stort ”medie-center” med fokus på elektroniske løsninger, bliver Nina opsagt.

Som udgangspunkt er Nina rigtigt usikker på fremtiden og kaster sig også ud i jobsamtaler med henblik på genansættelse, men i baghovedet lurer drømmen om at få sin egen butik, hvor hun kan gøre det, hun elsker: Finde den rigtige bog til den enkelte kunde og lære “ikke-læsere” om miraklet at læse bøger.

Meget ulig Ninas sædvanlige handlemønster tager hun på en timelang rejse fra Birmingham til Skotland, hvor hun ender med at købe en KÆMPE kassevogn, som hun vil fylde med bøger og lave til en butik. På turen forelsker hun sig i Skotland og slår sig ned der. Takket være Colgans fantastiske landskabsbeskrivelser, kan man godt forstå hvorfor!

Mange i landsbyen har savnet et bibliotek eller en boghandel, og da Nina tillige involverer sig i kunderne og gør en indsats for at finde den helt rigtige bog, så bliver Nina hurtigt en del af landsbyen med hendes kassevogn: ”Den lille butik med de lykkelige slutninger”.

Nina bliver romantisk involveret med 2 meget forskellige mænd. Den mørke og blide Marek, som hjælper hende med at transportere bøger til Skotland, og den lyse bistre Lennox, hvis gård hun bor til leje på. Det bliver forholdsvis hurtigt tydeligt, hvem det er meningen, at Nina skal ende med, men vejen derhen er ikke uden ”små” bump.

Det er især, når Nina taler med sin veninde Surinder om, hvad lykken er og hvor man finder lykken, at historiens dybere indhold kommer frem. Hvad skal der til, før man får mod til at kaste sig ud i et nyt arbejdsliv eller en ny kærlighed? Hvordan får man mod til at angribe tingene fra en ny vinkel?

Jeg synes, at der er tale om en anbefalelsesværdig historie, som er fuld af skønne beskrivelser af landskaber, årstider og landsbyfester. Litterære referencer er der mange af, og de rammer allerbedst,  der hvor de udgør en del af historien. Sidst men ikke mindst er Colgan mester i at beskrive romantisk kærlighed på en måde, der gør en varm om hjertet.

Nu tror jeg, at jeg skal ud at lede efter en kassevogn! Spørgsmålet er bare om Frederikshavn kan slå Kirrinfief?

“Jordemoderen fra Hope River” af Patricia Harman er en spændende fortælling om kvinden Patience, der arbejder som jordemoder i USA i starten af 1900-tallet.

Vi kender som udgangspunkt ikke hele Patiences baggrund, men det ligger i kortene, at livet har været hårdt ved hende, og at hun er på flugt. Som bogens handling skrider frem, falder der hele tiden flere brikker på plads omkring hendes baggrund, og om hvordan hun er havnet, hvor hun er i dag.

Patience er næstekærlig og fordomsfri, og hun var venner med både homoseksuelle og sorte i en tid, hvor det ikke var velanset. Historiens omdrejningspunkt er fødsler. Vi følger fødsler i både fattige og rige hjem. Fødsler hos helt unge kvinder og fødsler hos erfarne mødre. Fødsler hos sorte og hvide. Historien er kort sagt fuld af fødsler, og har man ikke en vis interesse i fødselshistorier tror jeg, at man går død i handlingen. De forskellige fødselshistorier kobler persongalleriet fint sammen, og vi får ind indblik i, hvor hårdt livet var i datidens USA.

På tværs af klasse og race ønsker Patience at hjælpe alle, hvilket ikke er acceptabelt hos  dele af befolkningen. Det sætter Patience i fare, men hun trodser alt og alle for at redde de mennesker, som har brug for hende.  Hun hjælper med at bringe børn til verden for mindre end en slik, selvom hun selv lever på sultegrænsen.

Kærligheden har Patience mødt et par gange, før vi lærer hende at kende, men den er altid endt ulykkeligt. Som bogens handling skrider frem møder hun en ny spirende og sød kærlighed, og som læser sidder man med krydsede fingre for, at det skal lykkes denne gang.

Bogen slutter i et hæsblæsende tempo med Ku Klux Klan og ildspåsættelse, og forfatteren holder læseren på pinebænken. Først til allersidst finder ud af, om historien om Patience har en lykkelig udgang.

Der er tale om et portræt af en stærk kvinde, der tør kæmpe for, hvad hun tror på og den kan varmt anbefales.

”Til alle nørder, særlinge, stræbere, drømmere og outsidere. Til alle der er anderledes og derfor sommetider føler sig malplacerede. Bliv som I er, verden har brug for jer”. Hülsmanns dedikation oversat til dansk.

Jeg har længe savnet at læse bøger på tysk og jeg har derfor investeret i nogle letlæselige tyske feel-good romaner af Petra Hülsmann. Min første Petra Hülsmann roman var ”Wenn Schmetterlinge loopings fliegen” og den var jeg vild med, da den var både sjov og sød, samtidig med at hovedpersonen kæmpede med at realisere sig selv.

Petra Hülsmanns nyeste roman ”Wenn’s einfach wär würd’s jeder machen“ er lidt en moppedreng, og det har taget mig lidt tid at komme igennem den, da handlingen på en eller anden måde er lidt ”langsom“. Det irriterede mig lidt og fik mig til at gå lidt i stå med bogen, men det giver også noget ikke at hoppe fra den ene bog til den anden i et hæsblæsende tempo. Personerne bliver på den måde hos dig længere og du får dem længere ind under huden.

Bogen handler om Annika, der er sidst i 20’erne og ansat som lærer på en skole i et område med velstillede familier. Umiddelbart kører Annikas liv på skinner, hun har et godt job og gode venner. Skæbnen vil så, at hun bliver forflyttet til en skole i et udsat område med mange fattige familier og indvandrere, hvilket Annika slet ikke føler sig klar til. Hendes mission bliver udelukkende at finde en måde at komme tilbage til sin gamle arbejdsplads på og med denne skjulte dagsorden satser Annika på at skabe en musical med de unge, der er så god, at hun straks blive hentet tilbage til sin gamle arbejdsplads.

Sideløbende med Annikas arbejde med de unge mennesker følger vi med i hendes privatliv, hvor hun nærer følelser for en gammel flamme, som har afvist hende, samtidig med at hun får varmere og varmere følelser for naboen Sebastian. Vi følger hendes venskaber og vi finder ud af, at hun har været udsat for mobning, føler mindreværd, og at hun er bange for ikke at leve op til andres forventninger. Det gør hende i den grad i stand til at forstå de unge, og gradvist vinder de hendes hjerte ligesom hun vinder deres.

Bogens handling sender mig tilbage til ungdommen og film som ”The Breakfast Club”, hvor utilpassede unge fra forskellige grupperinger finder hinanden og lærer at respektere hinandens forskelligheder. Tilføjelsen af musical-temaet viser, hvordan de unge får sat masser af points ind på selvtillidskontoen ved, at de vises tillid og får medansvar for et projekt.

Bogen er fuld af bipersoner og Hülsmann får sluttet de fleste ender rigtigt godt. Jeg savner at høre mere om enkelte skæbner, men i det virkelige liv får vi heller ikke altid hele historien.

Der er i den grad tale om hyggelig sommerlæsning med masser af grin, og især det sidste kapitel i bogen kalder på både smil og gåsehud.