HyggeGeek

“En pige uden lige” af Marc Levy er en sød og charmerende kærlighedshistorie, og det ligger lige til højrebenet at lave en romantisk komedie over den. Hollywood kom i gang!

Handlingen tager udgangspunkt i den aldrende Deepak, der er elevatorfører i en fin gammel bygning i New York. Han kender alle husets finurlige beboere og deres vaner til punkt og prikke. Deepak er af den gamle skole og passer sit arbejde med stolthed, dag efter dag, år efter år.

Deepak er gift med Lali. De flygtede som helt unge fra Indien til USA og har måttet klare sig selv siden. De lever under små kår, men har et kærlighedsfuldt ægteskab.

Lali får besøg af sin unge nevø Sanji, der er en meget rig mand fra Indien. Det ved Deepak og Lali bare ikke, så da Deepaks kollega brækker benet, hyrer Deepak Sanji til at være elevatorfører i bygningen om natten.

I bygningen bor unge Chloe, som er Deepaks øjesten. Sanji har allerede ved et tilfælde truffet Chloe i en park i New York, og han tiltales af ideen om at være elevatorfører i bygningen, da det bringer ham tættere på Chloe, som heller ikke kender Sanjis sande jeg.

Herefter begynder en sjov, rørende og kærlig historie med forviklinger og komiske episoder. Det er en historie, som udfolder sig stille og roligt, og hele sandheden afsløres først til sidst.

Skøn og svær at lægge fra sig.

Jeg husker tydeligt den jul, jeg fik Astrid Lindgrens bedste historier i julegave. Det var ren magi for mig at få læst højt af f.eks. ”Nils Karlsons Pusling” eller ”Søndeneng”, som rummer både smil og smerte. Jeg elsker selvfølgelig også Emil, Pippi, Madicken, Ronja og ja, så har jeg altid været stolt af at være navnesøster til Annika!

For nylig opdagede jeg, at Lisa Aisato for nogle år siden har illustreret en biografi for børn om netop Astrid Lindgren, og den kombination måtte jeg bare se og læse.

Bogen er skrevet af Agnes-Margrethe Bjorvand, og den udgør det fineste lille værk om Astrids liv illustreret med billeder fra Aisatos hånd.

Bogen er opdelt i korte kapitler, og du behøver ikke at læse den fra ende til anden, du kan springe rundt og stoppe, hvor en illustration eller et citat fanger dit øje.

Jeg er begejstret for opbygningen af kapitlerne, der indeholder et Lindgren citat, beskriver en fase i hendes rige liv og afsluttes med et ”Vidste du?” afsnit, som lister fakta om hendes liv og forfatterskab.
Bogen gav mig masser af ny viden om Lindgren, og jeg får helt lyst til at fordybe sig i hendes sjælfulde univers igen.

Jeg falder altid på halen over Lisa Aisatos stemningsfulde illustrationer, og denne gang er ingen undtagelse. Jeg elsker at bladre – blive glad og rørt over alle de fine billeder og visuelle fortolkninger af både nye og velkendte figurer.

Et must for alle fans af Astrid Lindgren og Lisa Aisato.

”If I should die, I will not be gone, my body may be absent, but my soul will live on.” Bogen “Tusind stjerner og dig” af Isabelle Broom er en sød og rørende kærlighedshistorie med en alvorlig dimension, som giver historien en interessant tyngde.

Alice og Max er 2 eventyrlystne mennesker, som sammen med hver deres venner er taget på ferie på Sri Lanka. Her møder de hinanden og der opstår hurtigt en umiddelbar og nær kontakt imellem dem. De har begge været udsat for alvorlige ulykker, som næsten har kostet dem livet. Ulykkerne har især sat en skræk i livet på deres familier, hvilket har begrænset begges udfoldelsesmuligheder. De trænger derfor begge til nye horisonter, og de er klar på eventyr, men historien fortæller også, at livet er sårbart og ikke kan tages for givet. Nogle af kapitlerne, dem der fortælles fra Max’ synsvinkel, indledes med nogle fine små vers, som jeg fandt meget rørende bl.a. det som indleder denne post.

Jeg kan helt klart anbefale bogen, som er let læst og byder på både smil, tårer og stof til eftertanke.

“Maybe that’s the thing we need to understand, Alice. That some things are a gift, even if you don’t get to keep them.” 💔

Disse ord er noget af det smukkeste, jeg længe har læst.

De stammer fra “Ræk mig stjernerne” eller “The giver of stars” som bogen hedder på engelsk. Den er skrevet af Jojo Moyes, der har opnået stor succes med bl.a. “Mig før dig”. I “The giver of stars” følger vi unge engelske Alice, der gifter sig med en amerikansk mand. Med store og uskyldige forventninger følger hun ham til hans fødeby i Kentucky, USA.

Vi befinder os i 1930’erne, og Alice møder et samfund, det er stærkt patriarkalsk, fattigt, racistisk og religiøst. Samfundet er præget af, at man ikke må “træde ved siden af”, og det kommer Alice til, da hun slutter sig til en flok unge kvinder, der på hesteryg drager til øde og fattige områder med biblioteksbøger, som skal berige udsatte familier.

Historien indeholder en stor palette af sideløbende historier, som på én gang er groteske og chokerende, men også smukke og hjertevarmende. Siderne vender nærmest sig selv, og her er virkelig noget for enhver smag.

Den engelske udgave har et smukt cover, som jeg elsker at kigge på. Bogen har desuden et helt fantastisk opslag, som refererer til citatet i starten af denne post. Se det i story og læs så bogen, hvis du ikke allerede har gjort det 

De sidste par uger har jeg brugt på at læse ”Kirke” af Madeline Miller. Det er en fantastisk bog med et sprog så rigt, at det er en fornøjelse.

Det er tale om en medrivende fortælling om den mytologiske skikkelse Kirke. Hun er datter af Solguden Helios, men hun bliver aldrig accepteret eller elsket af familien. Ensom og udstødt udvikler hun heksekunster eller ”farmaka”, som ikke er acceptabelt i gudeverdenen. Kirke forvises af Helios til eksil alene på den øde ø Aiaia.

På øen udvikler Kirke sine heksekunster og bliver en stærk kvinde, som kan klare både uhyrer og fordrukne sømænd. Hun møder først for alvor sårbarhed, da hun får en søn.

Kirke lever i mange århundreder på Aiaia og forlader kun øen få gange på farefyldte og skrækindjagende rejser.
Historien er fyldt med græske mytologiske skikkelser og myter, som jeg synes binder handlingen godt sammen. De er tillige gode historier med intriger, kampe, kærlighed og gys, der på en måde er tidløse ligesom eventyr.

Historien om Kirke er interessant, fordi hun både er god og ond, men som læser mister man aldrig sympati for hende. Tværtimod er man smerteligt bevidst om hendes sorg, hendes smerte og hendes længsel efter kærlighed og noget, der forbliver hendes og ikke forlader hende.

Jeg er fan af ”Kirke”! Har I læst Millers ”Achilleus’ Sang”? Hvordan er den?

”Den franske gartner” af Santa Montefiore er på én gang en smuk, men også hjerteskærende historie om kærlighed.
Voksen kærlighed med de udfordringer den kan have i forhold til ægteskab, børn, forelskelse, forpligtelser og utroskab.

Bogens opbygning ligner lidt Lucinda Rileys med et nutidigt og et historisk spor, som væver sig ind i hinanden, og alle tråde knyttes først til sidst.

Der er tale om en fortælling i et adstadigt tempo, som gør, at de smukke, meget ordrige og overdådige beskrivelser af både mennesker og den smukke have, der er så central for fortællingen, kommer ind under huden på læseren.

Ærligt – Jeg bliver meget farvet af en bogs cover, og jeg elsker stilen, som forfatter/forlag har lagt for Montefiores bøger. Det er ikke altid, at indholdet rammer plet, men her synes jeg, at bogen holder, hvad coveret lover.

Der venter 2 Montefiore-romaner mere på min hylde. Dem ser jeg frem til.

På trods af kulden var vi en tur i haven, hvor små forårsblomster titter frem. Er I mon hårdt ramt af Corona-situationen?

Plant et frø – Hav mod til at være dig!
🖤
Plant a seed – Dare to be you!
🖤
Lad både små og store piger snuse til mulighedernes verden med “Godnathistorier for rebelske piger”.

“Hvis de bøger, ingen læser, blev ødelagt, forsvandt menneskene i bøgerne også. Som et blad om efteråret.”

Mit lokale bibliotek fejrede 100 året for biblioteksloven med en udstilling af “bøger om bøger”.

Jeg forelskede mig i denne fine billedbog “for bogelskere i alle aldre”.

“Pigen som ville redde bøgerne” indeholder nogle virkeligt fine illustrationer, og historien er en sød fortælling om en 10-årig pige, der vil redde de biblioteksbøger, der ikke længere udlånes.
Pas på bøgerne og bibliotekerne!

Det tog ikke længe at læse denne lille humørspreder af Jojo Moyes.
🥐
“Alene i Paris” handler om en ung kvinde, der svigtes af sin kæreste og ender alene en weekend i Paris. Her møder hun en anden trist sjæl. Sød musik opstår og sammen genfinder de glæden og modet på livet.
🥐
Det er skøn romantik og feel-good, når det er bedst!
🥐
Andre, der har tænkt over, hvad der sker med Nell og Fabien?

eg er altid glad, når jeg får krydset en klassiker af min TBR! Det er ikke altid, at jeg forstår ståhejet, men denne gang gør jeg.

Klassikeren ”Pigebørn” af Luisa May Alcott er fra en svunden tid, hvor piger blev opdraget til at være hårdtarbejdende, selvopofrende, beskedne og gudfrygtige.

Bogen handler om 4 søstre, der lever med deres mor i 1800-tallets USA. Faren er væk pga. af den amerikanske borgerkrig, og midlerne er små. Vi følger familien og deres nabo i et års tid, hvor de gennemlever store sorger og glæder.

Omdrejningspunktet er de 4 søstre. Pigerne er mellem 12 og 16 år gamle, og de er meget forskellige. De 3 af pigerne lever op til tidens norm, mens én af pigerne ”Jo” stikker lidt ud med sit drengede sind og sin higen efter selvstændighed. Hun er en spændende figur, der virker forud for sin tid.

Bogens beskrives tit som en børnebog, men jeg synes, at der er meget at hente for alle. Det er en smuk historie om familie og sammenhold, og man føler sig hensat til en anden tidslomme så forskellig fra vores egen.

Historien fik mig til at mindes et gammelt digt, som jeg kender fra min fars poesibog. Se det i min story.

Nu glæder jeg mig til filmen med bl.a. Emma Watson og Meryl Streep. Filmene har jeg nemlig stadig til gode.