Faldet pladask for kærlighed af Julie Farley

hyggegeekSkriv en kommentar

Reklame – Anmeldereksemplar

”Faldet pladask for kærlighed” af Julie Farley er en rigtig kærlighedsroman.

Bogen handler om 39-årige Heather. Efter mandens pludselige død, står hun alene med 3 børn og et knust hjerte. Heather har kendt sin afdøde mand siden børnehaven, og de har altid været sammen, så dødsfaldet er et kæmpe chok og en stor omvæltning for familien. Både lokalsamfundet og Heathers forældre samt svigerforældre gør alt, hvad de kan for at hjælpe. Til sidst bliver det nærmest kvælende for Heather.

Økonomien har set bedre dage, og Heather har brug for en indtægt, så hun forfølger forfatterdrømmen og arbejder på en roman om oplevelserne omkring mandens alt for tidlige død.

Skæbnen vil, at halvandet år efter mandens dødsfald falder Heather ud foran en bil og brækker anklen. En flot mørk fyr træder ud af bilen og hjælper hende på skadestuen. Peter, som den flotte fyr hedder, bliver selvfølgelig Heathers nye kærlighed. Peter bliver både følelsesmæssigt, økonomisk og arbejdsmæssigt Heathers redning, og pludselig ser fremtiden mere lys og lykkelig ud end nogensinde før.

Bogen er hurtigt læst og jeg følte mig godt underholdt. Selvom historiens udgangspunkt er alvorlig, er det ikke en tung og trist fortælling. Der er helt klart fokus på, at hovedpersonen skal finde lykken igen.

Der er tale om en amerikansk kærlighedsfortælling, der slår på alle klicheer i genren. Der var enkelte vendinger, som var vildt komiske på den søde måde. Jeg tror, at læsere enten elsker eller hader de her søde kærlighedsromaner uden den store substans. Personligt finder jeg dem dejligt befriende og underholdende. De er en virkelighedsflugt, hvor man kan læne sig tilbage og drømme sig til en (næsten) perfekt verden, og hvem har ikke brug for det fra tid til anden?

Er du til kærlighedsromaner a la Harlequin eller ugebladsromaner, skal du helt klart give den her en chance. Jeg kan se, at den er første del af en serie, og man kan da håbe på, at forlaget også giver sig i kast med oversættelse og udgivelse af efterfølgerne, så vi kan følge Heather og Peters næste store projekt, som ikke skal afsløres her.

Tak for bogen @mellemgaard_forlaget ❤️

Små mennesker – store drømme – David Bowie

hyggegeekSkriv en kommentar

“Ground Control to Major Tom”

Jeg har lige læst “David Bowie” som er en bog i serien “Små mennesker, store drømme” udgivet af @forlaget_albert.

Elsker de flotte illustrationer og budskabet om at være tro mod sig selv og gå efter drømmene.

Jeg tror, at den skal læses med min datter, som er følsom og tænker meget på, hvad andre mener om hende❤️

Bridgertons #4

hyggegeekSkriv en kommentar

Det er nogle år siden, jeg for første gang stiftede bekendtskab med Julia Quinn og Bridgertons. Dengang fik jeg kun læst den første bog i rækken. Med Netflix-serien og de danske udgivelser fra People’s Press er der igen opstået stor interesse for serien også hos mig.

Jeg har haft fat i de danske udgaver af de første 3 bøger, men jeg har opdaget, at serien kan læses på engelsk hos @bookmate_dk . Det kunne jeg ikke lade være med at benytte mig af, så nu har jeg fået læst ”Romancing Mister Bridgerton” eller ”En uundgåelig længsel” som den hedder på dansk.

Det er 4. bog i rækken, og den handler om Colin og Penelope. Colin er den tredje i rækken af Bridgerton-børn, og Penelope har altid været en del af Bridgerton-familien, da hun er bedste venner med Colins søster Eloise.

Penelope er ikke åbenlyst smuk og slank, hun går ikke i de ”rigtige” kjoler, og hun er meget genert og selvbevidst. Hun er en såkaldt ”wallflower” som på dansk vel nærmest er en bænkevarmer. Penelope har altid været håbløst forelsket i Colin, der overhovedet ikke har opfattet Penelopes varme følelser for ham. Han betragter hende som sin søsters ven og viser hende primært opmærksomhed, fordi han har lidt ondt af hende.

Efter en af Colins rejser begynder de dog at tilbringe tid sammen, og Colin bliver pludselig i tvivl om sine følelser for Penelope. De er pludselig af en helt anden karakter, og inden længe er de dybt involverede, hvilket betyder, at en stor hemmelighed ser dagens lys. En hemmelighed, der kan ruinere både Penelope, men også hele Bridgerton-familiens ry.

Kan Colin mon redde både Penelope og sin familie?

Jeg synes ikke denne bog er helt så fantastisk som nogle af de tidligere, men den er bestemt ikke dårlig. Jeg elsker beskrivelserne af det engelske aristokrati og miljøet i 1800-tallets England. Jeg glæder mig til Eloises historie, som er den næste i rækken.

Ser og læser I også med? Og har I allerede læst alle bøgerne?

Jul på den lille skotske ø af Jenny Colgan

hyggegeekSkriv en kommentar

Jeg benyttede fridagene her mellem jul og nytår til at få læst Jenny Colgans ”Jul på den lille skotske ø”. Det er umiddelbart sidste bog i en serie på 4 om Flora og beboerne på øen Mure.

Vi møder gamle kendinge som Lorna, Floras veninde, der er lærer på den lokale skole. Lorna er håbløst forelsket i Saif, som er øens læge og flytning fra Syren. Lorna underviser Saifs 2 drenge, og Saif er glad for Lorna, men han venter stadig på nyt om sin kone, der er forsvundet i Syrien. Har kærligheden til Lorna overhovedet en chance?

Floras brødre er også med i denne bog, især Fintan og hans ægtemand Colton har en særlig rolle denne gang. Colton, den rige amerikaner, der har slået sig ned på Mure, er alvorligt syg af kræft. Ud af det blå dukker hans bror Tripp op på uventet og uønsket besøg. Kan de forsones?

Flora selv bærer på et lille nyt liv under sit hjerte, men tør hun fortælle det til sin plagede kæreste, advokaten Joel, der ikke selv har haft en kærlig opvækst? Tør Joel glæde sig over at skulle være far?

Der er lagt masser af tråde ud til en skøn fortælling, og det får vi også!

Jeg elsker Colgans dejlige skrivemåde, hvor vi bliver trukket ind i det lille samfund og føler med hver og en af øens beboere. Hun skriver smukt og inderligt, både når det er glædeligt, men også når det er sørgeligt, og denne gang er det ikke ren feel-good. Jeg måtte i hvert fald fælde en tåre…

Colgan har heldigvis sået et par frø, der åbner op for flere historier om Flora, Lorna og alle de andre. Det kunne være så hyggeligt, om de frø blomstrede og blev til en ny roman.

Smerte af Lene Zachariassen Veng

hyggegeekSkriv en kommentar

Reklame. Mange tak til forfatter Lene Zachariassen Veng og @mellemgaard_forlaget for anmeldereksemplaret.

”Smerte” rammer lige i hjertekulen! Den er skrevet af Lene, der er smerteramt i invaliderende grad. Med bogen ønsker hun at skabe forståelse for, hvordan livet som smerteramt er.

Der er tale om en digtsamling, som er mættet af overvældende følelser. Jeg var lidt bange for at kaste mig ud i læsning af digte, men jeg er blevet overbevist om, at netop digtformatet er fantastisk til at formidle de stærke følelser af afmagt, mindreværd, angst og ensomhed, men i sidste ende også livsvilje, som smerterne udløser hos forfatteren.

Bogen indeholder 50 små digte, som alle tager fat i forskellige følelser eller situationer. Jeg synes, at de alle rammer situationen lige på kornet og formatet gør, at teksterne kryber ind under huden på læseren, og man mærker næsten fysisk, hvordan Lene har det.

”Digt 9 – Spørg ikke” er meget stærkt. Her skriver Lene bl.a.:

”Det er for hårdt at holde smilet på ansigtet
når mit hjerte er knust
over alt det
jeg må give slip på
fordi jeg ikke længere
er mig
fordi min krop
ikke længere
føles som min
fordi smerterne bestemmer
over mit liv
så spørg ikke.”

”Smerte” er Lenes debutbog og den er blevet til over en periode på 3 år, hvor hun har arbejdet med at acceptere at leve med smerter som en del af sig selv.

Der er rigtigt meget at hente i denne digtsamling både for smerteramte, der kan få sat ord på alle de følelser og frustrationer, de har indeni, men i den grad også for pårørende, som kan blive meget klogere på, hvordan den smerteramte har det.

Det er en vigtig bog, fordi den giver en stemme til alle de kronisk syge med usynlige smerter, der så ofte oplever at blive dømt som ”dovne” eller ”sarte”. Læs ”Smerte” og husk, at smerteramte kæmper hver dag for blot at eksistere.

Jordens salt af Janine Cummins

hyggegeekSkriv en kommentar

Skal du kun læse én bog hen over julen og nytåret, så skal det næsten være ”Jordens Salt” af Jeanine Cummins.

En mere intens, spændende, hjerteskærende og tankevækkende roman skal du lede længe efter!

Mexicanske Lydia ejer en boghandel og en dag kommer en charmerende og belæst mand ind og køber 2 af Lydias yndlingsbøger. Lydia og Javier opbygger hurtigt et solidt og nært venskab. Hvad Lydia ikke ved er, at Javier leder et narkokartel, og Lydias mand, der er journalist, er i gang med at skrive en artikel om Javier. Det er ikke ufarligt at være journalist og skrive om narkokartellerne i Mexico, og det ender med, at Javier får dræbt hele Lydias familie. Kun hende selv og sønnen Luca undslipper et forfærdeligt attentat.

De næste mere end 400 sider omhandler Lydia og Lucas flugt til det forjættede USA. De er pludselig blevet immigranter uden sikkert sted at være i Mexico. Vi følger dem på deres lange og farefulde rejse med La Bestia (Dødens tog) mod USA. Der lurer farer overalt, både når de skal hoppe på og af toge i fart, men også i form af andre immigranter og grænsekontrollanter, som bestemt ikke vil immigranterne det godt.

Bogen handler om sorg, flugt, livsvilje og medmenneskelighed. Vi lever i det forholdsvis trygge Danmark, og kan nogle gange have svært ved at forstå, hvad det vil sige at være immigrant og intet sikkerhedsnet have. Denne bog illustrerer så fint, hvor godt vi har det, og hvor skræmmende og trøstesløst det er at være immigrant.

Jeg kan læse mig til, at bogen har affødt en del kontroverser. Jeg vil kun forholde mig til, at det er en fantastisk og helt uforglemmelig fortælling.

Cilkas rejse

hyggegeekSkriv en kommentar

”Cilkas rejse” af Heather Morris er efterfølgeren til ”Tatovøren fra Auschwitz”, som er en sand historie baseret på jøden Lale Sokolovs oplevelser i  Auschwitz. Lale omtaler Cilka, en ung jødisk kvinde, som ”det tapreste menneske, han nogensinde har mødt”. Det har inspireret Heather Morris til at dykke ned i Cilkas livshistorie.

Oplægget har været løsere, da Cilka ikke er iblandt os længere, og Heather Morris har  kunnet fortolke friere på  Cilkas historie end Lales. Det giver historien mere dybde og styrke.

”Cilkas rejse” starter, da hun bliver befriet fra koncentrationslejren og overført til en fangelejr nord for Polarcirklen. Hendes forbrydelse er, at hun solgte sin krop til en nazistisk kommandant mod ikke selv at ende i gaskammeret. Cilka var 16, da hun ankom til Auschwitz, da hun ankommer til Sibirien, er hun 21. Hun er idømt 18 års fangenskab.

Fangerne i lejren sættes på hårdt arbejde i umenneskelig kulde uden ordentlig mad og ordentlig bolig. De lever i daglig angst, de får tæsk, de bliver voldtaget, og de arbejder alle døgnets vågne timer.

Cilka kan mange sprog, er lærenem og ikke bange for noget, så hun kan bruges i lejrens hospital, hvor hun varetager forskellige funktioner. Hun får bedre forhold, og hun skal ikke arbejde ude i kulden hver dag. Hun får også mere mad, som hun kan dele med sine medfanger. De fleste ville knække under presset, men Cilka holder sig i live, og hun møder glimt af lykke, alt imedens hun må leve med skammen over, hvad hun gjorde i koncentrationslejren og med sorgen over at have mistet sin familie til gaskamrene.

Det er en fuldstændigt opslugende og hjerteskærende historie! Den er så barsk, så sørgelig og så skræmmende. Alligevel viser den glimt af lykke og en kvindes fantastiske livsvilje. Det er meget rørende, da Cilka opnår at: ”at ønske at leve og ikke kun holde sig i live.”

Heather Morris har skabt en fantastisk historie og i bogens ”efterskrift” lader hun os få indblik i de faktiske oplysninger, hun har samlet om Cilkas liv. Det fuldender historien på en rigtigt god måde. Det var med vemod, at jeg vendte de sidste sider, og jeg har endnu ikke helt sluppet historien om Cilka.

Pletfri af Peter Qvist

hyggegeekSkriv en kommentar

Reklame. Anmeldereksemplar.

Tak til @peterqvist7 og @forlagetbraendpunkt for en tankevækkende bog.

”Pletfri” er en forholdsvis kort og letlæst bog, som hele vejen igennem holdt min interesse fanget.

Den handler primært om 77-årige Knud og den yngre Birger. Knud har for nylig mistet sin hustru og forsøger at vænne sig til sin nye tilværelse. Børn og børnebørn har deres eget travle liv, og de glemmer lidt Knud. Især datteren frustreres over hans begyndende forfald og glemsomhed. Knud stifter bekendtskab med Birger, som også kæmper lidt med livet. Han er ordblind og har ikke klaret sig så godt i skolen, hvilket betyder, at hans selvtillid har fået en del knæk. Birger lever mere og mere af lyssky forretninger og mindre og mindre af hans ”officielle” håndværkerarbejde. De mødes, fordi Birger har begået indbrud hos Knud, og Birger udnytter Knuds forvirring til at komme tættere på ham bl.a. i forsøget på at lære nabolaget at kende, så han kan hente flere tyvekoster.

Til historien støder bl.a. også en åndemaner, en rocker, en hundeejer og en hjemmesygeplejerske, der alle får en betydning for historiens udfald. På den ene side opstår der umage og overraskende varme venskaber, hvor man umiddelbart slet ikke havde forventet det. På den anden side opildnes der med kulde og manglende empati til selvtægt.

Midt i det hele berøres store emner som alderdom og aktiv dødshjælp på en måde, som får dig til at genoverveje dine holdninger om rigtigt og forkert. Kan man overhovedet sige, at noget er grundlæggende rigtigt eller forkert?

Historien berører store og sårbare emner som etik, retfærdighed og selvtægt, og selvom man tror, at man har en holdning, inden man læser denne bog, kan der godt være lavet om på den, når bogen er læst.

Til sidst skal det nævnes at plottet er rigtigt godt skuet sammen. Ind i imellem føler man sig næsten vidne til en krimi med noget dybere på hjertet.

Et sted kaldet frihed

hyggegeekSkriv en kommentar

Reklame. Anmeldereksemplar.

Tak for den stærke fortælling @katjafortuin

”Følelsen af at være forkert fylder stadig alt i mit sind. For at kunne retfærdiggøre min egen eksistens har jeg behov for at få opmærksomhed og accept af en voksen, der skal bekræfte, at jeg er værd at elske og har lov at være her.”

Katja Fortuin har skrevet en meget gribende og personlig beretning om Maria, der vokser op i 70’erne. Maria bor sammen med sin søster hos moren, som har meget travlt, og pigerne er for det meste overladt til sig selv.

På et tidspunkt flytter den lille familie i kollektiv, hvilket er meget svært for Maria, der føler sig meget forkert. Kollektivets værdier står i stærk kontrast til den følsomme Marias sind, og hun ender ofte med at flygte ind i farmorens søde kærlighedsromaner.

Følelsen af at være anderledes kommer til at følge Maria i mange år, og hun har svært ved at falde til i skolen. Moren føler, at Maria svigter og smider hende ud af hjemmet, hvilket betyder, at Maria en overgang må leve på gaden.

Maria oplever desværre flere overgreb, og hun bliver tidligt mor. Hun går i mange år ind og ud af voldelige forhold med dominerende mænd, indtil hun en dag ser ”lyset”, erkender sit eget værd og finder friheden.

Nogle gange må man spørge sig selv, hvor meget modgang ét menneske kan klare! Ret meget, må jeg sige, når man kigger på Marias historie. Katja Fortuin har skrevet en barsk, rørende og personlig historie, hvor man nogle gange sidder på kanten af stolen i nervøsitet for hovedpersonens ve og vel.

Historiens styrke ligger i, at man kan mærke, at Katja ved, hvad hun skriver om. Hun kender til det hårde liv, det manglende selvværd og skuffelserne.

Jeg kan varmt anbefale bogen til kvinder i alle aldre, for vi har alle brug for at blive mindet om at finde vores egen styrke og vores eget værd, der ikke skal være baseret på andres accept og anerkendelse eller mangel på samme.

Til sidst vil jeg nævne, at Katja Fortuin lader os få indblik i hendes ungdoms søde kærlighedsromaner. Hun har nemlig skrevet en dramatisk historie a la Succesromanen som løber parallelt med Marias barske historie, hvilket er en sjov idé.
🌹

Livstråde af Emese Jehrbo

hyggegeekSkriv en kommentar

Mange tak for anmeldereksemplaret @mellemgaard_forlaget

”Tænk på livet som en flod, på hvilken der driver blomster om foråret og isflager om vinteren… Men vi ved også efter vinteren kommer foråret igen…”.

Jeg ville ønske, at I kunne fornemme den stilhed, jeg sidder i, nu hvor jeg skal tage hul på anmeldelsen af Emese Jehrbos ”Livstråde”. Det er svært at finde ord, der helt dækker det store og fine værk som Emese har begået.

Der er tale om en historisk roman, som følger Emeses familie fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1960’erne. Det er en livsskildring, så der er ikke noget plot. Det er ikke noget hastværk. Skildringerne tager tid, og det virker på ingen måde forkert.

Kender I det? At der findes langsomme bøger? Langsomme bøger er ikke kedelige. Langsomme bøger er ikke dårlige. Langsomme bøger kræver tid og opmærksomhed, fordi de har en stor detaljerigdom. Sådan en bog er ”Livstråde”.

Den minder mig om alt fra “Matador” og ”Krøniken” til “Downton Abbey”, som også er lange fortællinger, hvor man følger generationer af familier igennem glæde, sorg, fødsler, død, krige, gode tider og dårlige tider.

Emese beskriver arkitektur, kultur, byer, samfund, middage, familie og familiebånd med en viden, detaljerigdom og kærlighed, som er helt fantastisk.

Både 1. verdenskrig, 2. verdenskrig og den ungarske revolution i 1956 kommer under pennen. Revolutionen blev starten til et nyt liv for Emeses hårdtprøvede nærmeste familie, som flygtede til Danmark efter mange års umenneskelige vilkår og oplevelser.

Jeg føler mig rørt og taknemmelig over at have læst ”Livstråde”, og den kan anbefales til alle, som elsker detaljerige familiesagaer, der inddrager samtiden og de politiske omgivelser. Den ville være helt perfekt til en lang juleferie med tid til fordybelse.

Emese skriver:. ”At leve er en færdighed, man må lære sig hele livet igennem.”, og hun har så ret❤️