Tak til @forlaget_aronsen_dk for anmeldereksemplaret❤️

”At vælge at leve er en modstandshandling, en slags heltemod.”

”Tatovøren fra Auschwitz” af Heather Morris er en stærk fortælling om at overleve en af historiens værste forbrydelser mod menneskeheden.

Historien er baseret på interviews med den slovakiske jøde Lale, og bogen er en krydsning mellem en biografi, en dokumentar og en skønlitterær roman.

Den handler om Lale, hans store kærlighed Gita og deres overlevelse i koncentrationslejrene Birkenau og Auschwitz under 2. verdenskrig.

Lale bliver udvalgt til at tatovere de nyankomne jøder, hvilket placerer ham i et grænseland mellem nazisterne og jøderne. Stillingen som tatovør giver Lale mulighed for få mere frihed i lejren, og den bruger han på at skaffe værdier, han kan omveksle til mad og chokolade, der kan deles med de trængende medfanger. Operationer, der er til stor fare for ham selv, men som også retter op på hans ry som kollaboratør.

I lejren møder Lale den unge jødiske kvinde Gita, og kærligheden til hende giver ham en kæmpe drivkraft til at overleve koncentrationslejren og de uhyrligheder, der finder sted, så de kan komme ud, blive gift og være sammen altid.

“Tatovøren fra Auschwitz” er et rørende, stærkt og personligt eftermæle til Holocaust.

Uden tvivl en must-read.

“Hvis vi bare havde verdener og tid nok.”

I “Den lille café ved den endeløse stand” er vi tilbage på den afsidesliggende skotske ø Mure sammen med Flora, Lorna og alle de andre beboere.

Vi følger livets op og nedture for de velkendte personer fra “Velkommen til Floras sommerkøkken” og “En meget fjern kyst”.

Fortællingerne om Mure er mine favoritter i Colgans forfatterskab. Som altid er der plads til både glæde og sorg. Vi hører om både sygdom, psykisk sygdom, børn, der vokser op uden for hjemmet og flygtninge. Alligevel er der masser af kærlighed, fællesskab, glæde og livsvilje på Mure.

Som læser fanges jeg også af de eventyrlige beskrivelser af havet, stranden og narhvalerne.

Det indledende citat siger meget om bogen, som stemningsmæssigt er lidt tungere end andre af Colgans bøger.

Jeg kan næsten ikke vente med at få fingre i juleromanen. Det er ikke så ringe, at den og julen venter lige rundt om hjørnet.

“Hun drev længere og længere op mod overfladen dag for dag, og lyset tog til”.

Reklame
Mange tak for anmeldereksemplaret @forlaget_aronsen_dk ❤️

Astrid & Veronika handler om venskab på tværs af alder, om døden, om sorg og ikke mindst om at vende tilbage til livet. En af de smukkeste og mest rørende bøger om venskab og sorg jeg har læst.

Veronika er en ung kvinde, der arbejder på sin anden roman. Efter en stor sorg drager hun til en afsides liggende egn i Sverige. Her bliver hun nabo til den ældre kvinde Astrid, som har levet det meste af sit liv i ensomhed og sorg.

På trods af alder opstår der et varmt, rørende og helt fantastisk venskab mellem de to kvinder. På en måde ender de med at hele hinandens sjæle.

Historien er så følsomt og smukt beskrevet og sammen med beskrivelser af den nordiske natur og mad går det hele op i en højere enhed.

Denne bog er en “keeper”, som kommer på hylden, og når jeg ser den mindes jeg musik, skovjordbær, pandekager og gravad laks. Jeg mindes også, at sorg og ensomhed kan overvindes, især hvis du kan finde omsorg for andre mennesker.

“Da døren blev åbnet, og hun stod ansigt til ansigt med den unge kvinde, gik det op for hende, at livet uigenkaldeligt var vendt tilbage. Hun bekymrede sig for nogen.”

Min bedste anbefaling.

“Villa Havbrise” af Caroline Säfstrand er en stemningsfuld nordisk feel-good roman.

Bogen handler om Sophie, der siden hun var helt ung har boet i Berlin. Nu er hun pga. moderens død taget hjem til Sverige, hvor hun har arvet sit barndomshjem, et gammelt forfaldent, men fint kurhotel.

Sophie har ikke haft den bedste opvækst, så hun vil hurtigst muligt af med huset og tilbage til Berlin. Først skal huset dog gøres i stand, derfor Sophie søger arbejdskraft uden “tung bagage”. De skal bo i huset og arbejde med kost og logi som betaling.

Sophie får 3 henvendelser fra 3 meget forskellige mennesker, som hun takker ja til. Det viser sig, at ingen af dem, heller ikke Sophie, rejser med “let bagage”, så de får både renoveret det gamle hus og deres fortid, liv og sjæl.

Jeg synes virkelig, at det er tunge emner, der tages op og nogle afsluttes efter min mening ikke helt, men alle bogens karakterer gennemgår en heling og kommer stærkere ud på den anden side, hvilket er dejligt livsbekræftende.

Der er igennem bogen en skøn og stærk nordisk stemning, som jeg rigtigt godt kunne lide. Er du til feel-good a la Jenny Colgan, så giv denne nordiske skønhed et skud.